Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. maj 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Pilehvepsebi (Nomada lathburiana)
Foto: Ulla Friborg

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Pilehvepsebi (Nomada lathburiana)
Foto: Ulla Friborg


Foto/billede af Stor Pilehvepsebi (Nomada lathburiana)
Foto: Annemette Bargum


Foto/billede af Stor Pilehvepsebi (Nomada lathburiana)
Foto: Thomas Holm



Stor Pilehvepsebi

Nomada lathburiana (læst 345 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Langtungebier (Apidae)

Kendetegn: Hunnerne er 8-12 mm med lange rustrøde hår på forkroppen, dette er et vigtigt kendetegn. Hovedet er sort med røde tegninger på labrum, mandibler og clypeus. Antenne er røde med sort på oversiden af skaftet. Forkroppen er sort, med to gule pletter på scutellum, til tider med en rød rand. Vingeskællene er røde. Bagkroppen er med røde tegninger på 1. og 2. bagkropsled. 2. til 5. bagkropsled er med gule bånd, der dog kan være brudt på 2. bagkropsled. Benene er røde med sorte lår. 3. antenneled er lige så langt som 4. antenneled.

Hannerne er lidt større (9-13 mm). De minder om hunnerne, men antennen er sort på overfladen af 2. til 6. led. Hanner kan mangle de to gule pletter på scutellum. Bagkroppen er sort med rødt på 1. bagkropsled. Alle bagkropsled er med gule bånd, der dog kan være brudt på 1. bagkropsled. Benene er gullige på det første og andet ben. Lår og skinneben er delvist røde/sorte. Det bagerste ben er overvejende rødt med en sort plet på skinnebenet. Hannerne har nogle små spidser på 4. til 13. antenneled, hvilket er et kendetegn der adskiller den fra mange andre arter.

Variation: De røde tegninger kan variere hos begge køn. De gule bånd kan til tider være brudte.

Forveksling: Hunner kan bedst kendes på den røde behåring på forkroppen. Ellers er de mest oplagte forvekslinger nok N. leucohthalma. Hunnerne af N. leucophthalma har helt sort antenneskaft. Hos N. lathburiana er antenneskaftet kun sort på oversiden. Hos N. leucophthalma er pletterne (eller pletten) på scutellum rød og ikke gul som hos N. lathburiana.

Hannerne kan også ligne N. leucophthalma. Hannerne af N. lathburiana har dog en række spidser på antennens 4. til 13. antenneled. Dette adskiller den fra alle lignende arter.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Tidlig Hvepsebi

Biologi: Er redeparasit på jordbien Andrena vaga, men A. cineraria nævnes også som mulig vært. Er bred i sit fødevalg, men pil i foråret er en vigtig fødekilde.

Levested: Findes i områder med store kolonier af værtsarten, som er meget almindelig i Danmark. Det er ofte i områder med store åbne sandflader.

Udbredelse: Kendt fra alle distrikter og udbredt i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Pilehvepsebi.

Hvornår ses den? Arten har en ret kort flyvetid. Begge køn ses fra midten af april og indtil midten af juni.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Kåre Würtz Sørensen d. 12-03-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Kåre Würtz Sørensen d. 12-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Amiet, F., M. Herrmann, A. Müller & R. Neumeyer, 2007. Apidae 5. Ammobates, Ammobatoides, Anthophora, Biastes, Ceratina, Dasypoda, Epeoloides, Epeolus, Eucera, Macropis, Melecta, Melitta, Nomada, Pasites, Tetralonia, Thyreus, Xylocopa. Fauna Helvetica 20: 1-356, 397 illus., 145 kort.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Scheuchl, E., 1995. Illustrierte Bestimmungstabellen der Wildbienen Deutschlands und Österreichs. Band I: Schlüssel der Gattungen und der Arten der Familie Anthophoridae. Velden (Selbstverlag). 158 pp.

Smit, J. 2018. Identification key to the Europoean species of the bee genus Nomada Scopoli, 1770 (Hymenoptera: Apidae), including 23 new species. Zeitschrift für Entomologie Entomofauna. Monographie 3: 1-253

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator