Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Mild Kam-Skørhat (Russula pectinatoides)
Foto: Bo Valeur

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Mild Kam-Skørhat (Russula pectinatoides)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Mild Kam-Skørhat (Russula pectinatoides)
Foto: Leif Knudsen


Foto/billede af Mild Kam-Skørhat (Russula pectinatoides)
Foto: Frank Desting



Mild Kam-Skørhat

Russula pectinatoides (læst 2485 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Skørhatordenen (Russulales)
Familie: Skørhatfamilien (Russulaceae)

Kendetegn: Hatten er 3-8 cm. bred, hvælvet til udbredt eller nedtrykt omkring midten, tydeligt kamfuret og læderbrun til gråbrun, hvor midten er mørkere end nær kanten.

Stokken er 2-5 x 1-2 cm, hvidlig, men brunplettet nedadtil.

Lamellerne er hvidlige og smalt tilvoksede.

Smagen er i starten mild, men senere evt med lidt skarp eftersmag med olieagtige eller harske komponenter.

Lugten hos unge eksemplarer er svagt frugtagtig. Hos ældre eksemplarer er lugten ofte noget harsk og fiskeagtig.

Variation: Lugten varierer fra næsten lugtløs over svagt frugtagtig til mere hask-fiskeagtig hos ældre eksemplarer.

Forveksling: Inden for kamskørhattegruppen er Mild Kamskørhat ret let at kende: Kamfuret, læderbrun hat, og forholdsvis mild smag.

Den sjældne forvekslingsmulighed Russula livescens ligner, men har ret fjerne lameller og stok, der er gullig nedadtil; den anløber til forskel fra Mild Kamskørhat gult med ammoniak.

Skarp Kamskørhat har øjeblikkelig meget skarp smag og gråligt flødefarvede lameller. Lugten er muggen, i retning af camembert.

Brun Kamskørhat har fint rynket og radiærfibret hat, gråligt flødefarvede lameller, grålig stok og meget skarp smag.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stinkende Skørhat

Biologi: Mild Kamskørhat danner mykorrhiza med løvtræer, ikke mindst eg.

Den er næppe giftig, men ikke værd at spise, også på grund af den ubehaglige fiskeagtige lugt, som lidt ældre eksemplarer får.

Levested: Under løvtræer, ikke mindst eg.

Udbredelse: Arten er almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Mild Kam-Skørhat.

Hvornår ses den? Mild Kamskørhat har en lang sæson og kan være fremme juli-november.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 13-07-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 29-07-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danske Storsvampe, redigeret af af Jens H. Petersen og Jan Vesterholt (mange forfattere), Gyldendal 1990 i samarbejde med Foreningen til Svampekundskabens Fremme, ISBN 87-01-09932-9.

Danmarks Svampe, Jan Vesterholt, Gyldendal 2004, ISBN 87-02-02911-1

De Danske Svampenavne. Jens H. Petersen & Jan Vesterholt 2003

Funga Nordica, mange forfattere.Redaktion: Lise Hansen og Henning Knudsen. Udgivet med støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Isbn: 978-87-983961-3-0





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator