Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
1. april 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sortand (Melanitta nigra)
Foto: Peter Krogh

Galleri:
Seneste billeder | 2. kalenderår | adulte | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sortand (Melanitta nigra)
Foto: Peter Nielsen


Foto/billede af Sortand (Melanitta nigra)
Foto: Peter Nielsen


Foto/billede af Sortand (Melanitta nigra)
Foto: Henrik Pedersen



Sortand

Melanitta nigra (læst 15806 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Andefugle (Anseriformes)
Familie: Svaner, gæs og ænder (Anatidae)

Kendetegn: Sortand har en længde på 44-54 cm og et vingefang på 70-84 cm (visse kilder angiver vingefanget til 79-90 cm). Det er en kompakt dykand der i flugten er noget mindre end både Ederfugl og Fløjlsand og mangler det hvide vingespejl. Den er i flugten endvidere mørk og rundmavet med kort hals og et lille, rundt hoved, der ofte holdes rejst. Hvilende på vandet ser Sortand mindre og mere rundt ud end Fløjlsand, har mere rund pande og ligger højere på vandet. Har ret lang hale, der ofte løftes på svømmende fugle. Helt mørk uden hvidt i vingen. Raster typisk i meget store, tætte flokke.

Mere end 100.000 sortænder kan fælde i de danske farvande fra juli til hen i november. Langt de fleste fugle ligger ud for Vadehavet og syd for Læsø i Kattegat.

Adult han: hvilende på havet er det den eneste helt sorte and; har blot gult felt på næbbet bag sort næbknop. I flugten sort, men i godt lys ses at vingens svingfjer er mørkegrå og gennemskinnelige især set fra undersiden.

Adult hun er mørkt gråbrun med tydeligt lysere kind (der ses på lang afstand) mod mørk kalot. Næb er ensfarvet brunt.

Ungfuglene bærer indtil nov.-dec. e lys, hunlignende ungfugledragt; herefter kendes han i 1. vinterdragt på frembrydende sorte fjer især på oversiden, hun i 1. vinterdragt på lysere bug end adult hun.

Meget tyder på, at sortanden er gået tilbage i løbet af de sidste hundrede år, men det er vanskeligt med sikkerhed at give et bud på hvor meget og hvorfor. Olieforurening på havet har givetvis en stor del af skylden. Sortanden var en af de hårdest ramte arter ved flere store oliekatastrofer - undertiden med titusinder af omkomne fugle registreret. Og da arten holder til langt til havs, bliver mange af olieofrene slet ikke observeret, men forsvinder, inden de når kysten.

Jagt på sortænder foregår især fra motorbåde langt til havs. Tidligere var det årlige udbytte mere end 20.000 fugle, men færre og færre jægere driver denne krævende jagt, og sortanden betragtes af de fleste heller ikke som særlig velsmagende. Vildtudbyttet har de senere år ligget på omkring 8000 fugle (Citat: Fuglene i Danmark v/Meltofte og Fjeldså, Gyldendal 2002)

Stemme: Sortand kaldes populært for gyv-fuglen p.g.a. artens fløjtende gyv-gyv-gyv anvendt bl.a. under trækket (både forår og efterår). Høres også under natligt træk.

Jizz: Helt sort and med gult på næbbet er sandsynligvis en Sortand.

Desuden: Flokke af trækkende Sortænder danner over havet ofte klumper med en efterfølgende hale.

Forveksling: Amerikansk Sortand (M. americana.)

I felthåndbogen kan du læse mere om: Amerikansk Sortand, Fløjlsand, Brilleand

Biologi: Sortand yngler første gang 2-3 år gammel. Hannen trækker umiddelbart efter æglægningen til fældekvarterer. Reden anbringes normalt i tæt buskads. De (normalt) 6-8 æg lægges fra sidst i juni og udruges af hunnen på ca. 30 dage. Ungerne er flyvefærdige 45-50 dage gamle.

Føde: Fouragerer ved dykning på ret lavt vand (fortrinsvis 4 meter). Lever mest af muslinger og snegle, sekundært af krebsdyr og orme.

Levested: Optræder stort set ved alle vore kyster, men er klart almindeligst i Vesterhavet og i Kattegat.

Sortand er en nordlig art og yngler ikke i Danmark.

Udbredelse: Sortand yngler gerne ved mindre søer i den øverste del af nåleskovsbæltet samt i birkezonen, i Sverige tillige ved Østersøkysten.

I Norge og Sverige yngler sortanden (med henholdsvis 1.000-5000 par og 1.500-3.000 par). Yngler desuden på Island, i Skotland, Irland og Nordrusland. Yngleområderne strækker sig herfra helt over til Stillehavet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sortand.

Hvornår ses den? I juni/juli ses et stort træk af hanner og ikke-ynglende ungfugle gennem Østersøen mod fældningsområderne i Kattegat og Vesterhavet, hunnerne følger senere.

Forårstrækket mod yngleområderne sker fra ult. marts til med. maj.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 08-01-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 25-10-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2004.

Europas fugle v/Peterson m.fl., Gads Forlag 1994.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator