Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. december 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Spredt Kantskivelav (Lecanora dispersa)
Foto: Bent Svensson

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Spredt Kantskivelav (Lecanora dispersa)
Foto: Ole Bidstrup


Foto/billede af Spredt Kantskivelav (Lecanora dispersa)
Foto: Ole Bidstrup


Foto/billede af Spredt Kantskivelav (Lecanora dispersa)
Foto: Bent Svensson



Spredt Kantskivelav

Lecanora dispersa (læst 532 gange)

Klasse: Skivelavsvampe (Lecanoromycetes)
Orden: Lecanorales (Lecanorales)
Familie: Lecanoraceae (Lecanoraceae)

Kendetegn: Den gror på basisk substrat, samme sted som Cement-Kantskivelav. Den har i reglen ret ringe udviklet løv (thallus) og jævn, svagt bugtet thallusrand.

Apotheciernes (frugtlegemernes) skiver er lysebrune med rødligt eller grønligt anstrøg, spredtstillede og uden pruina (melet-dugget belægning).

Variation: Den er ret variabel, især mht. løvets udvikling.

Forveksling: Den nøgler ud sammen med Cement-Kantsivelav og har som denne ingen farvereaktion (gul eller rød) med klorin.

I felten adskilles den nogenlunde let fra Cement-Kantskivelav (se denne!) på det langt mere spredtstillede frugtlegemer, som savner pruina-belægninger. Spredt Kantskivelavs frugtlegemer er 0,2-0,8 mm. i diameter, Cement-Kantskives er større: 0,5-2,5 mm.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Cement-Kantskivelav, Brun Kantskivelav, Hviddugget Kantskivelav

Biologi: Den sædvanlige lavbiologi. Algepartneren er arter fra grønalgeslægten Trebouxia. Kønnet formering og spredning med kønnede sporer er den almindeligste formeringstype.

Levested: På basisk substat: cement, beton, fuger mellem mursten, basisk sten.

Udbredelse: Almindelig på egnet substrat landet over.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Spredt Kantskivelav.

Hvornår ses den? Året rundt.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 06-03-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 13-03-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Lavflora - kompendium af Ulrich Søchsting 2001.

Lavar - en fälthandbok. Roland Boberg og Ingar Holmåsen.

Interpublishing Stockholm. ISBN: 91-86448-25-0





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator