Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Ellen Krag Kirkeby
    Foto: Ellen Krag Kirkeby
  • Fotograf: Line  Holst
    Foto: Line Holst
  • Fotograf: Line  Holst
    Foto: Line Holst

Kendetegn

: Artens voksne stadie kendes som konisk forkalket struktur der findes på hårde substrater. Individer kan vokse til 30-40 millimeters længde. Det forkalkede skelet er bygget af stærke plader, ofte med furer fra dyrets næbformede fødeåbning (operculum) mod bunden af strukturen der er fasthæftet til substrat, kaldet foden. Fodens form er ofte rund, men tilpasses miljøet, hvilket kan forsage irregulære former i den ellers koniske struktur. Operculum hælder en smule og er afrundet mod dyrets forende (anterior), mens den spidser til ved dyrets bagende (posterior). Dyrets farve er grålig hvid, på grund af den store mængde kalk i exoskelletet, der kan dog i undertiden forekomme brunlige afmærkninger. Arten findes ofte nær andre rurer af samme art, da de tiltrækkes kemisk af hinanden via feromoner. Det er vigtigt for rurens seksuelle formering (reproduktion) at de sidder tæt på hinanden, det kan dog stadig være et problem for hannen at overføre sæd til hunnen da den er stationær. For at løse dette problem har ruren udviklet en penis der kan blive mange gange længere end kroppens diameter! Dette gør det nemmere for ruren at befrugte artsfæller der er heldige nok til at befinde sig indenfor dens rækkevidde.

Det bør nævnes at Stor rur er hermafroditisk, hvilket vil sige at individer bærer både hanlige og hunlige kønsorganer. Individer optræder således enten som hanner eller hunner under selve parringen.

Stor Rur
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Helle Hvitved

Variation

: Artens forkalkede skelets dimensioner tilpasses efter miljøet både i størrelse og struktur, også væksthastighed varierer markant efter miljøet og dannelsen af kalkskelletet kan forsinkes (inhiberes) af høje kuldioxid koncentrationer som forsurer vandet og negativt påvirker det basiske kalkskelet.

Øget kuldioxid koncentration i havene sker ofte som effekt af global opvarmning. Der kan derfor være stor variation i form og størrelse mellem individer.

Forveksling

: Arten kan forveksles med andre Balanoide rur, såsom B. nigrescens, brakvandsrur (B. improvisus) og Kølet rur (B. crenatus), men stor rur har dog en større fod i forhold til det karakteristisk dråbeformede operculum og et meget karakteristisk furet overfladerelief.

Udbredelse

: Stor rur er meget almindelig i hele Atlanterhavet og i Arktis og findes udbredt i Danske farvande på lokaliteter med rigeligt hårdt substrat. Da arten er meget resistent overfor lav salinitet kan den således også findes udbredt i brakvand, hvor andre rur arter dog ofte er mere almindelige.

Arten er endog invasiv visse steder, dog ikke i Danske farvande.

Stor Rur - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Arten er flerårig og sidder permanent fasthæftet på sten, derfor ses den uden problemer hele året.

Tidsmæssig fordeling

af Stor Rur baseret på Naturbasens observationer:
Stor Rur - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Stor Rur - månedlig fordeling

Biologi

: Stor rur er en fastsiddende filtrator, hvilket betyder at den i sit voksenstadie er bundet til en permanent lokalitet, hvor den filtrerer vandsøjlen for alger og andre mikroorganismer. Stor rur forekommer på hårdt substrat fra tidevandszonen og ned til omkring 60 meters dybde. Der er hård konkurrence om det hårde substrat hvor ruren lever og Balanoide rur bliver generelt nemt udkonkurreret af andre organismer såsom makroalger og muslinger. På grund af hård konkurrence findes stor rur og mange andre rur arter derfor i størst antal i tidevandszonen, hvor deres forkalkede skelet nemt kan beskytte ruren mod periodiske udtørringer og eventuelle rovdyr.

Stor rur tilbringer det første af sit liv i vandsøjlen, som en frit svømmende nauplius larve. Nauplius larven er filtrator, som den voksne rur. Larven tilbringer mellem et par dage til et par uger suspenderet i vandsøjlen, hvor den opbygger fedtreserver. Disse bruges af cyprid larven i sin søgen efter et pasende sted at fasthæfte sig og transformerer sig til en voksen rur, mens den søger indtager den ikke føde. Efter fasthæftning forvandler cypriden sig til en voksen rur, der limer sig permanent til substratet med sine cementkirtler. Rurlarverne er økologisk spændende da de danner en bro mellem bentiske (bundlevende) og pelagiske (fritsvømmende) økosystemer.

Mellemstore individer præderes (jages) ofte af søstjerner, mens cyprid larver der lige har begyndt deres transformation til voksent (adult) individ ofte jages af snegle og andre raspere.

Levested

: Stor rur kan forekomme overalt ved kysten på hårde substrater, men er primært knyttet til tidevandszonen på grund af dens specielle tilpasninger hertil.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Barnes, H. (1954) Nordic Society Oikos The General Biology of Balanus balanus ( L .) Da Costa Author ( s ): H . Barnes and Margaret Barnes Published by : Wiley on behalf of Nordic Society Oikos Stable URL : www.jstor.org/stable/3564651

Cole, S. W. B. et al. (2011) Regional decoupling between NW Atlantic barnacle recruit and adult density is related to changes in pelagic food supply and benthic disturbance, Journal of Sea Research. Elsevier B.V., 65(1), pp. 3337. doi: 10.1016/j.seares.2010.06.006.

Iglikowska, A. et al. (2018) Trace element accumulation in the shell of the Arctic cirriped Balanus balanus, Hydrobiologia, 818(1), pp. 4356. doi: 10.1007/s10750-018-3564-5.

Kent, A. et al. (2018) Population Consequences of Mutual Attraction between Settling and Adult Barnacles Linked references are available on JSTOR for this article : Population consequences of mutual attraction between settling and adult barnacles, 72(6), pp. 941952.

Nasrolahi, A. et al. (2016) Population and life-stage specific sensitivities to temperature and salinity stress in barnacles, Scientific Reports. Nature Publishing Group, 6(March), pp. 110. doi: 10.1038/srep32263.

Scrosati, R. A. and Ellrich, J. A. (2018) Benthic-pelagic coupling and bottom-up forcing in rocky intertidal communities along the Atlantic Canadian coast, Ecosphere, 9(5), p. e02229. doi: 10.1002/ecs2.2229.

H . Barnes Source : Journal of Animal Ecology , Vol . 22 , No . 2 ( Nov ., 1953 ), pp . 328-330 Published by : British Ecological Society Stable URL : www.jstor.org/stable/1820 R, 22(2), pp. 328330.

Taylor, P. D. (2016) Competition between encrusters on marine hard substrates and its fossil record, Palaeontology, 59(4), pp. 481497. doi: 10.1111/pala.12239.

De senest indberettede arter i Naturbasen: