Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
1. april 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Kystdværgmåler (Eupithecia subumbrata)
Foto: Kjeld Brem

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Kystdværgmåler (Eupithecia subumbrata)
Foto: Ruth Ahlburg


Foto/billede af Kystdværgmåler (Eupithecia subumbrata)
Foto: Karsten Schnack


Foto/billede af Kystdværgmåler (Eupithecia subumbrata)
Foto: Arne Kiis





Figur 1. Her vises flere forskellige former af larven - samt Stemmata i hovedet. Foto: Kjeld Brem

Kystdværgmåler

Eupithecia subumbrata (læst 3072 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Målere (Geometridae)

Kendetegn: En almindelig dværgmåler, især ved kystnære egne, dog ikke kun. Den holder til på åbne lokaliteter.

Imago flyver fra midten af maj til midten af juli.

Variation: Larven virker ret slank (ca. 22 mm) og kan forekomme i 2 former: Grøn og brunlig, og altid med en mørkere dorsallinie i samme farve.

Bagest afsluttes dorsallinien mere markant og kraftig - og altid brun, uanset larvens farve. Subdorsalt er en meget svag linie - eller måske snarere en indsynkning i larven, som ligner en svagt farvet linie.

Kroppen er svagt tværrynket og har få, spredte hår samt lys underside.

Thorakalben og prolegs (bagben) er lyse og nogenlunde som larvens farve.

Hovedet er lyst gulbrunt.

Stemmata (øjefacetterne) danner en fremadvendt halvcirkel bestående af 5 facetter, hvoraf den midterste ligner en lysere "vorte".

Den har svagtgule tværbånd mellem segmenterne.

Forveksling: Larven kan forveksles med den europæiske (og svenske) Eupithecia orphnata, som dog ikke er observeret i Danmark.

Larven minder desuden en del om Eupithecia tantillaria og E. lariciata - men de lever på helt andre planter (nåletræer) og biotoper.

Den grønne form kan desuden til dels forveksles med Eupithecia cauchiata, som dog er sjælden i Danmark.

Biologi: Larven lever i midt-/sensommeren på skærm- og kurvblomster, f.eks. Scabiose, Pimpinelle, desuden Røllike, Snerre, Sand-frøstjerne, Perikon, Rose, Klokkeblomst, Rejnfan, Gyldenris mv.

Den har larvetid fra midten af juli - september.

Den overvintrer som puppe i jorden.

Levested: Udbredt og almindelig i alle distrikter af landet, dog mere enkeltvis i Sønderjylland.

Flest observationer fra østlige halvdel af Jylland og østpå (Ref: "Nordens Eupithecier")

Udbredelse: Findes i det meste af Europa, fra Spanien til midt i Sverige, samt Sibirien og Centralasien (ref: "Nordens Eupithecier").

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Kystdværgmåler.

Hvornår ses den? Larven mødes ofte oven på blomsten af de nævnte planter, fouragerende midt på dagen, gerne på solrige dage - eller siddende nede i kronens underside, som en ekstra "eger" på en skærmplante, godt skjult.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Kjeld Brem d. 19-08-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Kjeld Brem d. 10-08-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
"Nordens Eupithecier" (1948), Knud Juul s. 63.

"Nordens Målere" - Peder Skou (s 149) - 1984

"Danmarks Sommerfugle" (2009), Morten Top-Jensen & Michael Fibiger s. 242

Øvrige referencer:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator