Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Bredbladet Røn (Sorbus latifolia)
Foto: Henry Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Bredbladet Røn (Sorbus latifolia)
Foto: Henry Nielsen


Foto/billede af Bredbladet Røn (Sorbus latifolia)
Foto: Henry Nielsen


Foto/billede af Bredbladet Røn (Sorbus latifolia)
Foto: Henry Nielsen



Bredbladet Røn

Sorbus latifolia (læst 2976 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Rosenordenen (Rosales)
Familie: Rosenfamilien (Rosaceae)

Kendetegn: Kan blive et 20 meter højt træ. Sætter ikke rodskud.

Bladene er forskelligt lappet/bugtede til dobbelt savtakkede. Påfaldende brede, med længden omkring 1-1,5 gange bredden. Gerne 7-10 par sidenerver i pladen. Undersiden mere eller mindre tæt grågrønt filtet. Bladgrunden tvær til afrundet eller sommetider meget bredt kileformet.

Frugterne gerne 1-1,5 cm i tværmål, nogenlunde kugleformede eller en smule længere end brede. Bredest over midten. Sædvanligvis uden påfaldende fordybning i toppen. De bliver orangebrune eller lyst brungule ved modenhed.

Variation: Den danske variation er dårligt kendt.

I Vest- og Mellemeuropa findes talrige småarter af komplekset, hvoraf vel kun én enkelt er den ægte Sorbus Xlatifolia i snæver forstand.

Det er ikke undersøgt hvilke af disse, det danske materiale tilhører. Bortset fra at Narre-Røn regnes med. Skønt denne småart ikke umiddelbart ligner en typisk udgave af komplekset Bredbladet Røn.

Forveksling: Kan forveksles med dårligt udviklede udgaver af Tarmvrid-Røn. Samt med Selje-Røn og dennes nære slægtninge - især vel med Østrigsk Røn.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Østrigsk Røn, Tarmvrid-Røn, Selje-Røn

Biologi: Opstået som hybrid imellem Tarmvrid-Røn og Aksel-Røn i bred forstand. Formentlig er sådan en hybridisering sket mange gange, fordi Bredbladet Røn i bredeste forstand findes i Vest- og Mellemeuropa i talrige udgaver, der formentlig er hver sin apomiktiske småart.

Levested: Sjældent dyrket parktræ.

Kun fundet ganske få gange som selvsået forvildet i Danmark. Gerne i ungskov. Den ene gang i betonsprækker på gulvet af en gammel ruin sammen med især ungbirke.

Udbredelse: Sjældent plantet og yderst sjældent forvildet i Danmark.

I nyere tid fundet et par gange i Københavns-området, inklusive Amager og Vestvolden, samt ved Hillerød.

Et fund fra Jerne ved Esbjerg refereret her på F&N ser ud til at være en af de amerikanske havetjørne.

Bredbladet Røn i snæver forstand findes i Frankrig og Mellemeuropa samt på de Britiske øer, hvor den regnes for indført og forvildet, og kun meget lokalt er blevet bofast med andengenerationsopvæskt. Dette kunne vel osse ske i Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Bredbladet Røn.

Hvornår ses den? Blomster i maj-juni. Frugtsætning måske i september-oktober, hvis den da overhovedet når det i Danmark.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Henry Nielsen d. 16-01-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 12-11-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hartvig, Per 2015: Atlas Flora Danica. Gyldendal.

Mossberg, Bo & L. Stenberg, 2005: Den Ny Nordiske Flora. Gyldendal (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Nielsen, H. & K. Thingsgaard, 1997: Vilde og Forvildede arter af Røn (Sorbus) i Danmark. Meddelelser fra Atlas Flora Danica nr. 3. Side 31-37. Dansk Botanisk Forening & Københavns Universitet, april 1997.

Jørgensen, H., Flemming Rune, m.fl. 2005: Træer & Buske i Danmark. Gyldendal.

Rich, T.G.C. m.fl. 2010: Whitebeams, Rowans and Service Trees of Britain and Ireland. BSBI Handbok No. 14.

Stace, Clive, 2010, New Flora of the British Isles. 3rd edition. Cambridge University Press.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator