Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. november 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Blåhathvepsebi (Nomada armata)
Foto: Peder Storup

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Blåhathvepsebi (Nomada armata)
Foto: Morten DD Hansen


Foto/billede af Blåhathvepsebi (Nomada armata)
Foto: Morten DD Hansen


Foto/billede af Blåhathvepsebi (Nomada armata)
Foto: Christian Harboe



 Blåhathvepsebi (Nomada armata) (læst 410 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Langtungebier (Apidae)

Kendetegn: Blåhathvepsebi er i felten ganske umiskendelig. Den er relativt stor, 9-12 mm. Hos begge køn er bagkroppen rød med gule pletter, evt. med en sort stribe bagest. På overlæben har arten en tydelig trekantet udvækst. Hannens antenner er orangerøde med gul spids, hunnens mørkerøde og ligeledes med gul spids.

Variation: Arten varierer kun lidt og bør nærmest altid kunne kendes i felten.

Forveksling: På og ved blåhat er der ingen åbenlyse forvekslingsmuligheder. Den uerfarne ville dog nemt kunne tro at en af de utallige andre arter af hvepsebier (Nomada sp.) kunne være blåhathvepsebi.

Biologi: Blåhathvepsebi er redeparasit hos blåhatjordbi. Hunnen opsøger blåhatjordbiens underjordiske redegange og lægger sit æg ved den pollenklump, som blåhatjordbien har samlet til sin larve.

De voksne blåhathvepsebier søger selv føde i blåhat, hvor de er ganske lette at få øje på. Man kan ligefrem se dem sove, hvor de bider sig fast i en blomst og blot hænger frit fremme med benene oppe under sig.

Som toppen af kransekagen i en blåhat-fødekæde giver det sig selv, at blåhathvepsebien kræver meget store tætheder af blåhat og dermed en stabil forekomst af blåhatjordbier for at opretholde en bestand. De steder, hvor arten optræder, er tætheden af blomsterhoveder typisk oppe over 500-1000 pr. hektar.

Levested: I Danmark findes blåhathvepsebi i artsrigt græsland med en rigelig og kontinuerlig forekomst af blåhat over store arealer, dvs. primært i bakkelandskaber og ådale.

Udbredelse: I Danmark findes blåhathvepsebi på det sydlige Djursland, hvor den er vidt udbredt. Den træffes også i Midtjylland, Himmerland, Vestjylland og Thy, ligesom den findes fåtalligt på SV-Fyn og på Skamlingsbanken syd for Kolding. Den er ligeledes fundet i små bestande på det nordlige Sjælland.

Arten er endemisk for Europa og gået tilbage overalt i udbredelsesområdet. Derfor er den internationalt rødlistet NT. Den findes mod sydvest til Spanien og er sjælden i England, Holland og Belgien. I Sverige er den vidt udbredt, men meget lokal i den sydlige del og er også her gået meget tilbage.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Blåhathvepsebi.

Hvornår ses den? Arten ses fra omkring Sankthans til begyndelsen af august, oftest med en stærk top i begyndelsen af juli, hvor værten også er mest talrig.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 13-07-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Morten DD Hansen d. 29-07-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Falk, S & R Lewington: 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Publishing

Peeters et al. 2012: De Nederlandse Bijen. - - se linket HER

Rasmussen, C., HT Schmidt & HB Madsen, 2016. Distribution, phenology and host plants of Danish bees, Hymenoptera, Apoidea. Zootaxa 4212, 1-100





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator