Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. september 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor strithårsbi (Panurgus banksianus)
Foto: Peder Storup

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor strithårsbi (Panurgus banksianus)
Foto: Anni Lene Nielsen


Foto/billede af Stor strithårsbi (Panurgus banksianus)
Foto: Anni Lene Nielsen


Foto/billede af Stor strithårsbi (Panurgus banksianus)
Foto: Anni Lene Nielsen



 Stor strithårsbi (Panurgus banksianus) (læst 252 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Gravebier (Andrenidae)

Kendetegn: 10-13 mm, en knaldsort bi. Kroppen er blankt sort med ligeledes kulsort behåring. Hunnens samlehår på bagbenene er gullige, og også hannens behåring kan være svagt gullig.

Variation: Arten varierer kun lidt.

Forveksling: Eneste reelle forvekslingsmulig, som til gengæld også er vigtig, er lille strithårsbi, Panurgus calcaratus. Denne er dog mindre, 7-9 mm, har lysere antenner og brune samlehår på bagbenene. Ydermere har hannen af lille strithårsbi en tydelig udvækst på baglåret.

Biologi: Stor strithårsbi yngler ofte i ganske tætte kolonier i bart, tætstampet sand eller grus. Hannerne klækker før hunnerne og patruljerer ideligt efter uparrede hunner. Ofte ser man adskillige hanner slås om hunnen, inden en enkelt løber af med sejren. Studier af stor strithårsbi på Molslaboratoriet i 1968 ligger til grund for vores viden om artens avancerede ynglebiologi: Redegangen er en op til 30 cm lang, få cm dyb buegang, bredt u-formet, som når op til overfladen igen, således at der er to indgange. Ved den ene indgang anbringes alt sandet i en høj, mens den anden friholdes for en sandbunke. I bunden af u-gangen bygges nu en regulær 5-15 cm dyb minegang med sidegange, hvori pollen samles i redeceller. Sandet fra denne del af gravearbejdet anbringes i sandbunke-siden af redegangen, som dermed blændes af. Redeparasitter, fx kødfluer af slægten Miltogramma, som navigerer efter den blinde sandbunke-indgang, vil lægge æg deri og dermed blive snydt, så det driver. Dog parasiteres stor strithårsbi af hvepsebien Nomada similis, som i stort antal kan ses i de ofte meget store kolonier af strithårsbier.

Stor strithårsbi er oligolektisk på gule kurvblomster, og den ses i særdeleshed i almindelig kongepen, hvor den samler pollen sidelæns kravlende. I dårligt vejr kan både hanner og hunner iagttages sovende i kongepen; et virkeligt nåh, hvor er de søde-øjeblik. For at opretholde en koloni med omkring 200 strithårsbier kræves i størrelsesordenen 10.000 blomsterhoveder af kongepen. Hunnerne fouragerer i op til et par hundrede meters afstand af kolonien, og det kræver en hel dags arbejde at samle tilstrækkeligt med pollen til ét æg.

Levested: Arten findes på blomsterrige overdrev og i græsland, evt. også i vejkanter, blot jorden ikke forstyrres. Forekomsten kan være yderst stabil: Den koloni, som Mikael Münster-Swendsen undersøgte på Molslaboratoriet i 1960erne, findes stadig på præcist samme sted 50 år senere.

Udbredelse: Stor strithårsbi er udbredt i Danmark og findes på de fleste blomsterrige overdrev. I Sverige er den udbredt i den sydlige del og rødlistet NT, mens den er sjælden i Norge og rødlistet VU.

Den findes overalt i Europa, østpå til Ural.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor strithårsbi.

Hvornår ses den? Arten ses fra begyndelsen af juni til slutningen af juli.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Morten DD Hansen d. 17-07-2017
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Artdatabanken, 2017. Panurgus banksianus - Storfibblebi. - se linket HER

Falk, S & R Lewington: 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Publishing

Münster-Swendsen, M, 1970: The Nesting Behaviour of the Bee Panurgus banksianus Kirby (Hymenoptera, Andrenidae, Panurginae). -Insect Systematics & Evolution 1: 93101

Peeters et al. 2012: De Nederlandse Bijen. - se linket HER

Rasmussen, C., HT Schmidt & HB Madsen, 2016. Distribution, phenology and host plants of Danish bees, Hymenoptera, Apoidea. Zootaxa 4212, 1-100





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator