Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Svavar Andreasen
    Foto: Svavar Andreasen
  • Fotograf: Svavar Andreasen
    Foto: Svavar Andreasen
  • Fotograf: Svavar Andreasen
    Foto: Svavar Andreasen

Kendetegn

: Vægsilkebien er en relativt lille silkebi. Hunnerne er mellem 8-10 mm med en pjusket lys brun behåring på forkroppen. Bagkroppen har tydelige bånd af tiltrykte lyse hår, langs kanten af bagkropsleddene. Behåring på ben og hoved er lyst brunt.

Hannerne er farvet som hunnerne, men er mindre (7-9 mm), slankere og med længere behåring. Hannerne har to fremspring med en tot hår og en forhøjning på det 6. bugled.

Vægsilkebi
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Svavar Andreasen

Variation

: Ingen nævneværdig variation.

Forveksling

: Vægsilkebi kan ligne flere af de andre arter af silkebier. Hunnerne har en meget sparsom punktering på første bagkropsled. Den bagerste kant af første bagkropsled er uden gul kant hos vægsilkebien. Dette, kombineret med de lyse bånd på bagkroppen, giver kun to reelle forvekslingsmuligheder:

Colletes impunctatus og C. floralis. Hos begge disse arter er afstanden mellem øjet og mandiblen, på det korteste sted, det samme som, eller længere end, bredden af et følehornsled.

C. floralis har derudover også mere smalle og grålige bånd end vægsilkebien.

Vægsilkebi-hanner skal helst ses fra undersiden for korrekt artsbestemmelse. Vægsilkebien har to fremspring med en hårdusk i hver side af 6. bugled. Andet bugled er uden et helt hårbånd. Hos vægsilkebien er 3. og 4. antenneled kvadratiske.

Udbredelse

: Arten er kendt fra alle distrikter og udbredt i hele landet.
Vægsilkebi - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Både hanner og hunner flyver fra midten af juni til september.

Tidsmæssig fordeling

af Vægsilkebi baseret på Naturbasens observationer:
Vægsilkebi - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Vægsilkebi - månedlig fordeling

Biologi

: Ligesom vår-silkebien danner vægsilkebien ofte kolonier med mange reder i samme område. Reden kan laves i sandet jord, hvor bien selv graver gangen. Vægsilkebi anvender også eksisterende huller i f.eks. murværk som rede, det er der ikke andre silkebier der gør. Arten foretrækker kurvblomster som pollenkilde. Parasiteres af filtbien Epeolus variegatus.

Levested

: Findes på mange forskellige biotoper, blot der er mange blomster. Forekommer ofte i urbane miljøer hvor den kan lave reder i murværk.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Amiet, F., A. Müller & R. Neumeyer, 1999. Apidea 2. Colletes, Dufourea, Hylaeus, Nomia, Nomioides, Rhophitoides, Rophites, Sphecodes, Systropha. Fauna Helvetica 4: 1-219.

Else, G. R. Edwards, M. 2018. Handbook of the Bees of the British Isles volume 1-2. Ray Society

Falk, S. 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury

Madsen, H. B. Dupont, Y. L. 2013. Vilde Bier. Natur og Museum. 52 (1): 1-36

Madsen, H. B. Schmidt, H. T. Rasmussen, C. 2016. Distriktskatalog over Danmarks bier (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelser. 83: 43-70

Rasmussen, C. Schmidt, H. T. Madsen, H. B. 2016.Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212. Magnolia Press. pp. 001-100

Westrich, P. 2018. Die Wildbienen Deutschlands. Ulmer-Verlag

De senest indberettede arter i Naturbasen: