Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
15. december 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Tormentiljordbi (Andrena tarsata)
Foto: Morten DD Hansen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Tormentiljordbi (Andrena tarsata)
Foto: Morten DD Hansen


Foto/billede af Tormentiljordbi (Andrena tarsata)
Foto: Morten DD Hansen


Foto/billede af Tormentiljordbi (Andrena tarsata)
Foto: Morten DD Hansen



Tormentiljordbi

Andrena tarsata (læst 296 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Gravebier (Andrenidae)

Kendetegn: Hunnen 9-10 mm, hannen 7-9 mm. Hunnen har sorte hår på oversiden af forbrystet, mens kanterne af forbrystet har lange, primært lyse hår. Panden er behåret med både lyse og mørke hår. Der er uskarpt markerede hvide bånd på bagkropsleddene, og behåringen er her kraftigst i siderne. Et diagnostisk kendetegn er, at hunnens skinneben og fodled er klart orange. Hannen er sort med sparsomme hvidlige hår - pandeskjoldet er hvidligt.

Variation: Arten varierer kun lidt.

Forveksling: Tormentiljordbi ligner lidt en lille udgave af tandet jordbi (Andrena denticulata), men artens præference for tormentil peger normalt straks i den rigtige retning.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Tandet Jordbi

Biologi: Tormentiljordbi er oligolektisk på tormentil (evt. også andre arter af potentil), og eftersom hver blomst kun indeholder en smule pollen, kræves normalt ganske tætte bestande af tormentil, før en bestand kan opretholdes. Hunnen graver sin rede i bart sand på varme, læfyldte sydskrænter, og redetætheden kan være ganske stor, nogle steder op til 10 redehuller på en kvadratmeter. Arten redeparasiteres af tormentilhvepsebi, Nomada roberjeotiana, som imidlertid ikke er truffet i Danmark siden 1971 på Enebærodde.

Hannen kan i hedeområder træffes nektarsøgende på en række andre arter, bl.a. hedelyng.

Levested: I Danmark findes tormentiljordbi især fundet i ådale og på skrænter, hvor kær veksler med overdrev og hede. Her står tormentil ofte med rødderne i grundvand og tilbyder derfor altid masser af pollen - også i tørre somre. På sådanne lokaliteter er afstanden til nærmeste redepladser ofte kort, hvilket muliggør lokalt tætte bestande. Den træffes dog også på egentlige heder med store bestande af tormentil.

Udbredelse: Arten er i Danmark fundet på ganske få lokaliteter, primært i Jylland, ligesom der stadig er en bestand på Læsø. Den bør eftersøges på alle lokaliteter, hvor der er store bestande af tormentil. I Europa findes den primært nord for Alperne og langt ind i Rusland. I mange lande er den i kraftig tilbagegang, bl.a. i Holland, ligesom den i Storbritannien er omfattet af bevaringsplan #41. Den er internationalt rødlistet DD (data deficient), men er nationalt rødlistet som truet i syv lande.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Tormentiljordbi.

Hvornår ses den? I Danmark ses tormentiljordbi fra midten af juni til midten af august, dog mest talrigt i juli.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 05-10-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Morten DD Hansen d. 05-10-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Falk, S: Tormentil Mining Bee (hentet 5/10 2018): - se linket HER

Falk, S & R Lewington: 2015. Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Publishing

IUCN Red List: Andrena tarsata (hentet 5/10 2018): - se linket HER

Peeters et al. 2012: De Nederlandse Bijen. - se linket HER

Rasmussen, C., HT Schmidt & HB Madsen, 2016. Distribution, phenology and host plants of Danish bees, Hymenoptera, Apoidea. Zootaxa 4212, 1-100





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator