Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hvepsevåge (Pernis apivorus)
Foto: Per Schans Christensen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hvepsevåge (Pernis apivorus)
Foto: Per Schans Christensen


Foto/billede af Hvepsevåge (Pernis apivorus)
Foto: Per Schans Christensen


Foto/billede af Hvepsevåge (Pernis apivorus)
Foto: Per Schans Christensen



Hvepsevåge

Pernis apivorus (læst 19510 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Falconiformes)
Familie: Glenter, ørne & høge (Accipitridae)

Kendetegn: Hvepsevåge har en længde på 52-60 cm og et vingefang på 113-150 cm.

Den ligner en Musvåge, men har i flugten SMALLERE, DUEAGTIGT HOVED (den længere hals får hovedet til at rage længere frem foran vingekanten end hos Musvåge), LÆNGERE VINGER, SOM ER SMALLERE VED BASIS OG MED RUND HÅND (minus tydelige knæk ved knoen) samt LÆNGERE, SMALLERE HALE (ca. lige så lang som vingebredden) med bredere midte og runde hjørner. Kredser og glider på PLANE VINGER, OFTE MED LET SÆNKET HÅND, MENS HALEN BEVÆGES SOM ROR. Vingeslag bløde og elastiske som glenters altså stærkt afvigende fra Musvåges. I modlys gennemskinnes hånden som pergamentpapir. Muser ikke.

Adult har mørke tværbånd på hvid til mørkebrun underside, TRE BREDE, MØRKE TVÆRBÅND PÅ HALEN (et nær spidsen og to nær basis), og mørk vingebagkant. Oversiden er mere ensfarvet gråbrun med halebånd som på undersiden. Hannen har gråt hoved og overside, hunnen brun. Har gule øjne og gråbrun vokshud.

Ungfugle har kortere hale og udbuget vingebagkant (dvs. tydeligt s-svaj). Ligner i proportioner i høj grad Musvåge, men kendes især fra denne på MØRKE (skyggede) ARMSVINGFJER og LYST BÅND PÅ STORE UNDERVINGEDÆKFJER. MANGLER MUSVÅGERS LYSE BRYSTBÅND og har 4-5 svage, mørke tværbånd på halen. Hos mange er oversiden brun med lyst felt på håndsvingfjer og smalle, hvide spidser af store armdækfjer. Nogle har hvid, halvmåneformet overgump. Mangler de voksnes BREDE, sorte vingebagkant. De har brune øjne og gul vokshud, der kan give ørnenæb.

Hvepsevågen flyver tit (på gøgemanér) med hovedet løftet.

Den ses fortrinsvis på træk mellem vinterkvarterer og ynglepladserne længere nord- og østpå, hyppigst i den østlige del af landet, og mest almindeligt i mindre, ganske løst sammensatte flokke, typisk på 5-10 fugle. Men både større antal og enkeltindivider ses også tit. De passerer havstrækninger uden besvær.

Hvepsevågen hører til de meget tavse. Der skal held til at opleve dens flugtkald et noget emodige, smukt klingende, i reglen 3-stavelset gliiye i en buebevægelse med den midterste stavelse højest. Det er finere, mere syngende end Musvågens og varer knap et sekund og minder i øvrigt en del om Strandhjejlens kald. (Vi plejer at sige, at når vi hører en Musvåge der lyder lidt ynkeligt, som en pivskid så er det en Hvepsevåge).

På ynglepladsen ser man ikke meget til Hvepsevågen Den lever en meget diskret tilværelse og ankommer også først efter løvspring, hvor træernes blade begrænser udsynet. Man kan dog være heldig at se den i kredsflugt over skoven og, specielt i de første uger efter ankomsten, måske endda den guirlandeagtige parringsflugt fuglen skyder opad i en stejl bue, står stille i luften, strækker vingerne næsten lodret i vejret og ryster dem 3-4 gange meget hurtigt, idet den klasker dem sammen over ryggen. Glider derefter videre i ny stigning. Fuglen taber ikke højde for hver markering, men stiger opad i en trappeformet bane.

JIZZ: Musvågestor rovfugl med lille, duelignende hoved, smal afrundet hale og som evt. glider på LET KUPLEDE VINGER med elastiske, ret langsomme og dybe vingeslag, hvorunder fuglen ligger skråt i luften med løftet hoved og sænket hale (som forstærker det forfinede, feminine balletdanseragtige udseende) - - kan være Hvepsevåge.

Et fif - - kan måske være, at Gråkragerne sjældent mobber Hvepsevågerne. Så - en musvågestor rovfugl der får lov at kredse uantastet i kragers nærhed, bør man tjekke for Hvepsevåge. I yngletiden letter Gråkragerne normalt helt slavisk hver gang en Musvåge nærmer sig territoriet - mens de efter vores erfaring ikke (eller kun sjældent, måske indtil indlæringen fungerer) reagerer på Hvepsevågen.

Forveksling: Hvepsevåge kan forveksles med Musvåge og Fjeldvåge.

Lyse Hvepsevåger kan forveksles med Fjeldvåge, men de har aldrig sidstnævntes markante haletegning.

Andre fif, der adskiller Hvepsevåge og Musvåge:

Gammel hvepsevåge i glid har altid kraftig vinkel på forvingen, som om fuglens knoer har en tak for travlt med at komme fremad, mens bagvingekanten er helt lige afskåret.

Hvepsevågers hale er i glid altid smallest bagtil i modsætning til musvåge og normalt er de yderste halefjer så kraftigt afrundede at fuglen kommer til at se ud som om den har en slags blødt glentehak i halen.

Endelig kredser de gamle hvepsevåger på så plane vinger og kroppen er så spinkel, at fuglen nærmest forsvinder på himlen når den ligger og kredser og fuglens plan flugter med observatøren. Set lige forfra kan vingerne i øvrigt ligne blikplader, da de mangler flere andre rovfugles knæk mellem arm og hånd.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Musvåge, Fjeldvåge

Biologi: Hvepsevågen bygger ny rede hvert år. Denne når derfor aldrig at blive særlig stor. Tilmed bygges den i et højt træ, og pyntes med friske løvtræsgrene i yngletiden alt i alt er den derfor nem at overse.

Alder for, hvornår fuglen yngler første gang, kendes ikke. Parforholdet er tilsyneladende livslangt.

Redebygning påbegyndes tilsyneladende straks efter ankomsten, og allerede ca. 11 dage efter ankomsten starter æglægningen (1-3 æg). Klækning efter 30-35 dage. Redetid 33-45 dage, perioden med afhængighed af forældrene yderligere ca. 14 dage. Hermed er vi nået til ult.aug/pr.sept., og efterårstrækket starter.

Hvepsevågens ynglesucces afhænger meget af vejret i forsommeren. Er det tørt og varmt, er der mange hvepse, og næsten alle par kan opfodre to unger. I fugtige og kølige år er der derimod mange par, som ikke får unger på vingerne. I de fugtige somre 1965 og -67 døde samtlige unger i et undersøgt område i Schweitz. I de gode hvepseår 1964 og -68 produceredes der til gengæld 1,5 unge pr. par, som havde påbegyndt deres ynglen.

Hvepsevågen er fødespecialist. Den lever i hovedsagen af hvepse, sekundært af humlebier, såvel larver og pupper som voksne individer. Denne føde forekommer på vore breddegrader normalt i tilstrækkelig mængde fra midt i juni, og til efterårstrækket påbegyndes. I starten af ynglesæsonen må Hvepsevågen altså supplere med andre fødeemner: diverse insekter, ringorme, edderkopper, passer, krybdyr, fugle (fortrinsvis redeunger) og mindre pattedyr. Sidst på sommeren tager fuglen også frugter og bær.

Hvepseboer findes enten under søgeflugt i ca. 15 meters højde eller fra stade i træ o.l. Man formoder, at Hvepsevågen direkte iagttager insekterne, når de flyver ud og ind af boet, men der er også observationer, som tyder på, at fuglen kan finde f.eks. et hvepsebo ved at følge dets beboere over længere strækninger.

Den tager både fritboende og jordbyggende hvepse. Sidstnævnte graves ud med fødderne og med næbbet til en dybde helt ned til 40 cm. Fuglen kan så ikke orientere sig om farer, og kan være så optaget af gravearbejdet, at den intet ænser. Når boet er gravet frem, rives kagerne op, og larver og pupper fortæres voksne hvepse også ind imellem. For ikke at blive stukket i halsen, nippes brodden af med næbbet, inden hvepsene sluges. På det ellers for hvepsestik let tilgængelige område mellem næbbet og øjnene har fuglen i stedet for fjer nogle stive børster.

Hvepsevågen kan også jage til fods. Gælder det fangst af f.eks. biller og græshopper, vandrer den af sted op til 500 m og tager hvad den støder på. Undtagelsesvis kan den gribe insekter i flugten.

Levested: Hvepsevåge findes oftest i lidt uplejede, ældre løvskove, gerne over 100 ha og med lysninger, enge eller rydninger. Den kan i mindre omfang også forekomme i områder med småskove, hvor den så fouragerer i skovkanterne.

Udbredelse: Hvepsevågen er en fåtallig ynglefugl i Danmark - bestanden ligger tæt på 650 par. Desuden yngler arten i størstedelen af Europa. Herfra strækker yngleområdet sig i et ret bredt bælte gennem Rusland til egnene mellem floderne Ob og Jenisej.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hvepsevåge.

Hvornår ses den? Arten er en udpræget trækfugl med vinterkvarter i Afrika syd for Sahara. Med sit specielle fødevalg (hvepse) må arten nødvendigvis ankomme sent om foråret og rejse tidligt igen. Forårstrækket forløber i tiden medio maj - primo juni, efterårstrækket i perioden medio august medio september. Nogle få ungfugle kan dog ses frem til først i oktober.

2k-fuglene oversomrer i Afrika.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 24-05-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 26-10-2010.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 3. udgave, 2004.

Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten v/Beaman m.fl., Gads forlag 1998

Morten DD Hansen, personlig meddelelse





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator