Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. februar 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Nikkende Kobjælde (Anemone pratensis)
Foto: Steen Højmark-Jensen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | skud | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Nikkende Kobjælde (Anemone pratensis)
Foto: Per Taudal Poulsen


Foto/billede af Nikkende Kobjælde (Anemone pratensis)
Foto: Per Taudal Poulsen


Foto/billede af Nikkende Kobjælde (Anemone pratensis)
Foto: Jan Lindgaard Rasmussen



Nikkende Kobjælde

Anemone pratensis (læst 14994 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Ranunkelordenen (Ranunculales)
Familie: Ranunkelfamilien (Ranunculaceae)

Kendetegn: Nikkende Kobjælde er en flerårig tuedannende, smuk urt på 10- 40 cm.

Blomsten sidder enkeltvis og er smalt klokkeformet og nikkende. De 6 violette blosterblade har tilbagebukkede flige, er silkehårede og noget længere end de talrige gule støvblade. Bladene er grundstillede, stilkede og fjersnitdelte.

Blomterstænglerne er ugrenede og enblomstrede med en krans af højblade under selve blomsten. Plantestænglerne - vokser indtil flerdobbelt længde under frugtmodning.

Frøstanden er lige så let genkendelig som selve den violette blomst. Frøstanden ligner en pudderkvast; de enkelte nødder er hårede og har en 5-6 cm lang fjerlignende griffel.

Frøstanden er ved modning ikke nikkende som blomsten, men opretstående.

Variation: Blomsten er sjældent gulgrønlig eller hvid. Kan danne hybrider med Opret Kobjælde; dette er dog meget sjældent.

Forveksling: Kan forveksles med Opret Kobjælde; denne er dog, som navnet siger, næsten opret ved blomstring og mere blåviolet end Nikkende K. Højbladene på Opret K. er mere trådlignende end på Nikkende K., der virker mere brede. Nikkende K. har marvfyldt, massiv stængel, hvor Opret K. har hul stængel.

Biologi: Nikkende Kobjælde er en flerårig urt med en dybtgående pælerod. Nødderne spredes ved vind- og dyrespredning.

Planten er svagt giftig og skarptsmagende af bl.a. stoffet anemonol og undgås af græssende dyr.

Kobjælder har været anvendt som plantemedicin, bl.a. mod migræne, bronkitis, hjertelidelse, hudsygdomme og vorter.

Levested: Nikkende Kobjælde vokser på åben, kalkholdig sand- eller grusbund. Kendt især fra overdrev, bakker og skrænter.

Udbredelse: Hist og her i Nordjylland, det nordlige og vestlige Sjælland, ellers sjælden eller fraværende.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Nikkende Kobjælde.

Hvornår ses den? Planten blomstrer i april-maj og står med den karakteristiske frøstand til ind i juni.

Det er ikke unormalt at finde blomstrende planter sent på året -i september og sågar oktober kan findes "vildfarne" Kobjælder.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Ole Agerbæk Sørensen d. 05-05-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 07-11-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den nye Nordiske Flora, Dansk Feltflora v/ Keld Hansen, Urtehaven i Lindholm udgivet af Aalborg kommunes Parkafdeling (bog om lægeplanter)




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator