Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Svaleurt (Chelidonium majus)
Foto: Anni Lene Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Svaleurt (Chelidonium majus)
Foto: ivan abramowitz


Foto/billede af Svaleurt (Chelidonium majus)
Foto: Ole Hetland


Foto/billede af Svaleurt (Chelidonium majus)
Foto: ivan abramowitz



Svaleurt

Chelidonium majus (læst 12398 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Valmueordenen (Papaverales)
Familie: Valmuefamilien (Papaveraceae)

Kendetegn: Planten er 25-85 cm høj. Bladene er fjersnitdelte med 2-3 par afsnit, glatte og grønne på oversiden, blågrønne med spredte hår på undersiden.

Blomsterstanden er nærmest skærmformet og med 3-7 ca. 3 cm brede blomster i skærmen. Frugten er en 3-6,5 cm lang kapsel med 1,4 mm lange frø med olielegeme (myrespredning).

Kronen er 4-tallig.

Planten indeholder gul-orange mælkesaft i sædvanligvis rigelige mængder.

Variation: Fligede blade og kronblade forekommer, men ret sjældent.

Forveksling: Eneste plante i den danske natur, som har gul mælkesaft. Der er næppe forvekslingsmuligheder.

Biologi: Flerårig urt. Svaleurt har insektbestøvning og myrespredning af frøene, der har et lille olielegeme, som myrerne efterstræber og spiser.

Det latinske slægtsnavn "Chelidonium" er afledet af gammelt græsk "khelidon" = "svale" - og skal være afledt af, at den blomstrer når svalerne kommer - og evt. også af en gammel antik skrøne fra Aristoteles, der beretter, at svalerne henter blomsterne af planten og anbringer dem på svaleungernes øjne, når de har øjenbetændelse. Artsnavnet "majus" betyder "større" og skyldes, at de gamle græske botanikere kendte 2 arter Svalerod, nemlig den store og den lille. Sidstnævnte var Vorterod, som er en ranunkel.

Det danske navn er en oversættelse af det græske slægtsnavn.

Svaleurt er ikke oprindelig i den danske flora, men indført af munkene i middelalderen, der brugte den mod øjensygdomme (jfr. Aristoteles-anekdote). Dens ætsende saft har bl.a. været brugt mod vorter. Den bruges ikke længere medicinsk og er giftig og muligvis også mere eller mindre euforiserende.

Levested: Almindeligst i bynære område: Parker, krat, skov, ved huse og på ruderater. Den er under udbredelse, især i Østdanmark.

Udbredelse: Almindelig i byer, bynære og tætbeboede områder i Danmark, især i Østdanmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Svaleurt.

Hvornår ses den? Den blomstrer maj-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 08-05-2005. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 07-03-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator