Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Fireplettet Libel (Libellula quadrimaculata)
Foto: Inge Linden

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | nymfe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Fireplettet Libel (Libellula quadrimaculata)
Foto: Ulf Bjerre


Foto/billede af Fireplettet Libel (Libellula quadrimaculata)
Foto: Mogens Lorentzen


Foto/billede af Fireplettet Libel (Libellula quadrimaculata)
Foto: Bjarne Amstrup



Fireplettet Libel

Libellula quadrimaculata (læst 6661 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Guldsmede (Odonata)
Familie: Libeller (Libellulidae)

Kendetegn: Fireplettet libel har en kropslængde på ca. 40-48 mm. Fireplettet libel kendes let på de mørke pletter midt på forkanten af hver vinge (nodalpletten). Kroppen er farvet i brune og gule farver, hvor bagkroppen har en række gule sidepletter og en mørk spids. Vingerne er gullige ved basis og bagvingerne har også et stort mørkt felt ved basis.

Variation: Udbredelsen af nodalpletterne kan variere, ligesom der kan forekomme former med udpræget mørkfarvning omkring vingemærket yderst på vingespidsen og kaldes Libellula quadrimaculata f. praenubila. Kroppens farver kan variere efter alderen.

Forveksling: Kropsbygningen og farverne på Fireplettet libel kan minde meget om Toplettet falkelibel (uddød i DK). Fireplettet libel er dog væsentlig mindre og har de umiskendelige fire pletter midt på vingeforkanterne, der identificerer arten sikkert.

De fire mørke nodalpletter på Fireplettet libel kan let ses på afstand og adskiller arten fra de øvrige guldsmede.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Toplettet Falkelibel

Biologi: Hannerne er meget territoriale og overvåger deres territorium siddende på en gren eller lignende. De kan have flere udkigspunkter, langs et kort stykke bred, som de ofte vender tilbage til. Herfra flyver de hidsigt til angreb på andre hanner der bevæger sig ind på deres territorium, uagtet art. De står således ikke tilbage for at jage de større mosaikguldsmede på porten.

Larverne er 2 eller 3 år om udvikling til voksen.

Levested: Fireplettet libel er en generalist-art, der kan findes i stort set alle slags stillestående vande.

Udbredelse: Fireplettet libel er en af landets mest almindelige arter, og findes udbredt i hele Danmark.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Fireplettet Libel.

Hvornår ses den? Fireplettet libel ses på vingerne fra midten af maj til udgangen af august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Guldsmedeatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Nicholas Bell d. 30-12-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Jan Lyngby d. 03-06-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dijkstra, K-D. 2006. Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe. British Wildlife Publishing

Nielsen, O.F. 1998. De Danske Guldsmede. Apollo Books

Askew, R.R. 2004. The Dragonflies of Europe. Harley Books





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator