Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. juni 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Blåbåndet pragtvandnymfe (Calopteryx splendens)
Foto: Jan Lyngby

Galleri:
Seneste billeder | imago | nymfe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Blåbåndet pragtvandnymfe (Calopteryx splendens)
Foto: Ib Fagerlund


Foto/billede af Blåbåndet pragtvandnymfe (Calopteryx splendens)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Blåbåndet pragtvandnymfe (Calopteryx splendens)
Foto: Ole Martin



 Blåbåndet pragtvandnymfe (Calopteryx splendens) (læst 3585 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Guldsmede (Odonata)
Familie: Pragtvandnymfer (Calopterygidae)

Kendetegn: Hunner af Blåbåndet pragtvandnymfe er kendetegnet ved gennemsigtige, men tydeligt grønne vinger samt en grøn eller bronzefarvet krop. Hannernes blå bånd på vingerne kan fremstå lidt forskelligt, men udgør dog altid en tydelig blå farve på en ellers gennemsigtig vinge. Hannernes kroppe er metallisk blåskinnende.

Forveksling: På tæt hold fremstår hunner af Blåbåndet pragtvandnymfe noget mere farvestrålende end hunner af Blåvinget pragtvandnymfe. Også hanner kan give et andet indtryk end hanner af Blåvinget pragtvandnymfe, idet vingemønsteret kan få arten til at fremstå mere spraglet. Under gode observationsforhold er der således store forskelle mellem både hanner og hunner af de to arter af pragtvandnymfer.

Pragtvandnymferne kan umiddelbart ikke forveksles med andre danske guldsmede.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Blåvinget pragtvandnymfe

Biologi: Blåbåndet pragtvandnymfe har ligesom Blåvinget pragtvandnymfe et parringsspil, der er interessant at iagttage. Hvis alt går som det skal dannes der et kortvarigt parringshjul, hvorefter hunnen lægger sine æg. Æggene indbores i forskellige vandplanter. Æggene klækker efter nogle uger, hvorefter nymfen er 2 til 3 år om at færdigudvikle sig.

Levested: Blåbåndet pragtvandnymfe ses ofte side om side med Blåvinget pragtvandnymfe i de små til mellemstore vandløb. Arten er dog ikke helt så kræsen som Blåvinget pragtvandnymfe, i valg af levested, da den også forekommer langs de større vandløbsstrækninger. På nogle strækninger af de større midtjyske vandløb kan Blåbåndet pragtvandnymfe således optræde i titusindvis.

Udbredelse: Blåbåndet pragtvandnymfe træffes i næsten hele landet. Eneste større undtagelse er Bornholm.

Blåbåndet pragtvandnymfe er almindeligt forekommende i Midtjylland og på Sjælland. I Sønderjylland, Nordjylland og på en række mindre øer er der kun få iagttagelser af arten. På baggrund af vandløbenes generelt bedre tilstand gennem se seneste år vurderes arten at være i fremgang.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Blåbåndet pragtvandnymfe.

Hvornår ses den? Blåbåndet pragtvandnymfe er på vingerne fra midt i maj og frem til midten af august. Arten har dermed en lidt længere flyvetid end Blåvinget pragtvandnymfe.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Guldsmedeatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Erik Dylmer d. 03-01-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 06-06-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dijkstra, K-D. 2006. Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe. British Wildlife Publishing

Nielsen, O.F. 1998. De Danske Guldsmede. Apollo Books

Askew, R.R. 2004. The Dragonflies of Europe. Harley Books

Billquist, M., Smallshire D. and Swash A. 2012. Svenska Trollsländeguiden. Hirschfeld Media





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator