Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Anni Nielsen
    Foto: Anni Nielsen
  • Fotograf:  Peter Nielsen
    Foto: Peter Nielsen
  • Fotograf: René Jacobsen
    Foto: René Jacobsen

Kendetegn

: Hedehøgen har en længde på 38-50 cm og et vingefang på 96-116 cm. Det er en langvinget og elegant rovfugl (betydeligt mindre end Musvåge). De lange, spidse vinger holdes løftet over horisontplanet (højere end Blå Kærhøgs) og i glideflugt ofte let bagudbøjet hvorved fuglen kan ligne en langhalet falk. Hedehøg er mindre, mere spinkel og smalvinget end Blå Kærhøg, og har specielt en lang, spids hånd med 4 synlige fingre (Blå Kærhøg har 5). Flugten er let (næsten terneagtig) med dybe, elastiske vingeslag, hvorunder kroppen hæves med et ryk når vingen slås ned.

Han - ligner i dragten Blå Kærhøg, men undersiden af kroppen har rustrøde længdestribe, 1-2 sorte bånd på langs af armen, mørkere grå overside og tværstribede ydre halefjer.

Hunnen ligner meget hun af Blå Kærhøg og kendes bedst på en lettere flugt og længere hånd, men kan også kendes på en sort halvmåneformet plet bag øjet og lysere kind. Den har desuden oftest mørk stribe på langs af armen ligesom hannen. En helt ung hun(2K) har mørkere brun iris. En adult hun kendes på citrongul iris, medens meget gamle hunner (7K) kan få mørkere brunlig iris.

Ungfugl ligner hunner med sortbrun overside, med ustribet orangebrun krop og forvinge på undersiden (mere afbleget gulligt følgende forår) og med ensfarvede gråsorte armsvingfjer. Unge hanner i 2. kalenderår (sommer) kan kendes på begyndende grå partier, og i løbet af efteråret anlægges de første adulte fjer.

Hedehøgen jager som typisk for kærhøgene i lav søgeflugt over landskabet. Den er i stand til meget hurtigt at stoppe op og til at ændre retning, når et bytte viser sig. Modsat de tungere slægtninge Rørhøg og Blå Kærhøg er den også i stand til at fange småfugle i flugten.

Stemme: Høres kun lidt og næsten udelukkende nær reden. Under parringsflugt lyder fra hannen et staccatoagtigt, hæst, ret højtliggende "kejk-kjek-kjek". Hunnen bruger bl.a. et pibende "psii" ved bytteoverlevering, og når reden trues af farer.

Jizz: En påfaldende slank kærhøg hvor den meget slanke krop ligner en pind påsat vinger og hale, kan meget vel være en Hedehøg.

Hedehøg
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Lars Dyhrberg Bruun

Variation

: En sort (melanistisk) fase forekommer, men er yderst sjælden i Danmark. Her er dækfjerene næsten sorte. Svingfjerene er også klart mørkere end normalt, men viser samme køns- og aldersforskelle.

Forveksling

: Steppehøg - har som Hedehøg 4 synlige fingre og spids hånd. Men Steppehøgens hånd er kortere og smallere end armen. Andre forskelle er f.eks. at Steppehøg har tydelig hvidgul, ustribet halskrave.

Udbredelse

: Antallet i Danmark af sikre og sandsynlige par:

2000: 38 par

2004 15 2005 23 2006 24 2007 23 2008 18 2009 22 2010 17 2011 21 2012 18 2013 19 2014 28 2015 26 2016 20 2017 25 2018 24 2019 25 2020 19

For at beskytte ynglende Hedehøge er der indgået en samarbejdsaftale mellem Dansk Ornitologisk Forening, Naturstyrelsen, Dansk Landbrug, Esbjerg ,Tønder, Haderslev Aabenraa og Haderslev Kommuner, hvor der samarbejdes med de lokale landmænd om indhegning rederne for at beskytte disse mod høst og prædation af ræv. Der hegnes og afmærkes årligt 10-15 reder, og en meget væsentlig del af de flyvefærdige unger kommer fra reder bag hegn.

Danmark ligger på nordvestgrænsen af Hedehøgens udbredelse. Bestandens størrelse fluktuerer, idet parrene hyppigt flytter rundt imellem forskellige ynglepladser, herunder også imellem danske og slesvig-holstenske lokaliteter. Arten yngler ikke i Norge, men Sverige huser en lille bestand på godt 50 par i den sydlige del af landet (stor andel på Øland), i Finland er der 5-15 par. Herudover forekommer den spredt i de fleste andre af Europas lande. I Vesteuropa er de største bestande i Spanien og Frankrig. Artens udbredelse strækker sig helt til Kasakhstan i øst. Hedehøgen ynglede første gang i Danmark ca. 1900 (Midt- og Vestjylland) og toppede med en skønnet bestand på op mod 400 par i 1930erne. Yngleområdet er siden gradvis indskrænket på grund af opdyrkning og tilplantning af hedearealer og opdyrkning af enge som vigtige fourageringsområder og redepladser. Dræning af moser i forbindelse med tørvegravning under 2. Verdenskrig, betød at disse en overgang var attraktive ynglesteder indtil de groede til med trævegetation. Siden 1991, hvor vinterhvede, -byg og -raps blev introduceret, er disse afgrøder blevet den vigtigste redehabitat.

Hedehøg - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Foruden de danske ynglefugle ses Hedehøge regelmæssigt på træk gennem Danmark, især ved Skagen i maj og på Nordsjælland. Om efteråret er den mindre talrig, og de fleste ses før 1. september. Med kun 4 måneders forekomst og beskedne ca. 25 ynglepar, er det ikke meget man ser til disse fugle i Danmark, med mindre man opsøger dem i Sydvestjylland. Jørgensen (1989) skriver: "Hedehøgen er den rovfugleart, der senest er indvandret til Danmark, og den var i stand til at etablere en talstærk bestand i Jylland på et tidspunkt, hvor alle øvrige rovfuglearter var hårdt trængt og i tilbagegang på grund af intensiv bekæmpelse. Når Hedehøgen har været i stand til at etablere sig til trods for den generelle rovfuglebekæmpelse, må det nok især ses på baggrund af, at den med få undtagelser ikke nåede uden for det midt- og vestjyske område, hvor omfanget af rovfuglebekæmpelse næppe har tålt sammenligning med den bekæmpelse, der fandt sted på godserne på Øerne og i Østjylland. Det kan desuden have spillet en rolle, at Hedehøgen kun opholder sig her i landet i 3 måneder af året".

Tidsmæssig fordeling

af Hedehøg baseret på Naturbasens observationer:
Hedehøg - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Hedehøg - månedlig fordeling

Biologi

: Hedehøgen lever i Danmark hovedsagelig af mus, fugleunger og småfugle. I Afrika tager den ofte vandregræshopper. Den placerer sin rede på jorden. Hedehøgen lægger oftest 3-5 æg, men kan lægge og udruge op til 6 æg. I Danmark lægges det første æg d. 15. maj, men sene kuld eller omlæg kan anlægges frem til omkring d. 20. juni. Kuldet udruges kun af hunnen på 27-30 dage. Ungeproduktionen ligger i gennemsnit på ca. 3,2 unger pr. succesfuldt kuld. Der kan være betydelige variationer i andelen af succesfulde yngleforsøg. Det er ikke ualmindeligt at over halvdelen af parrene ikke får unger på vingerne. Ungerne er flyvefærdige ca. 25 dage efter klækning, men bliver i eller omkring reden i yderligere 10-14 dage for de bliver fodret og selv begynder at jage. Flyvefærdige unger er set fra starten af juli til 22. august som det seneste. Efter de har forladt redestedet kan de blive i Danmark endnu 3 uger. Nogle påbegynder trækket sydpå, mens en er registreret i 1300 km mod nordøst i Finland tre uger efter den var flyvefærdig. De sidste forlader Danmark i starten af september.

Hedehøge trækker forholdsvis hurtigt gennem Europa og gennem Sahara. I november og december opholder mange fugle sig i steppeområder og skifter så senere til sydligere områder, hvor den især forekommer i områder med ekstensivt landbrug. I vinterkvarteret fouragerer Hedehøgen i højere grad på krybdyr og insekter. Det er dog ukendt i hvilket omfang bekæmpelsesindsatsen mod bl.a. de store græshoppesværme har for Hedehøgene. Øget dødelighed i vinterkvarteret som følge af intensiveret bekæmpelse af rovfugle og intensiveret landbrug er formentlig medvirkende til, at arten er på retur i de fleste vesteuropæiske lande, men forhold på ynglepladsen har også stor betydning. I hele Vesteuropa har man siden starten af 1900erne registreret at hovedparten af yngleparrene anlægger reder i afgrøder, hvor æg og unger risikerer at gå til pga. høstaktiviteter. I alle Vesteuropæiske lande udføres der mere eller mindre effektive foranstaltninger til beskyttelse af Hedehøgenes yngel.

Levested

: Redeplaceringen har skiftet over tid. Ved indvandringen til Danmark i starten af 1900-tallet ynglede mange par i nyplantede granplantager og hedemoser. Andre foretrukne redesteder har været moser og kær med høje urter og tagrørsområder, hvor bunden er tør, men også brakmarker og tilgroede enge, samt lucernemarker og græsmarker. Siden 1991 er et stigende antal reder anlagt i dyrkede marker med vinterhvede, -byg og -raps som de hyppigste afgrøder. Siden 2000 har hovedparten af de danske ynglefugle placeret deres reder i afgrøder. I Danmark yngler den især i Sydvestjylland, hvor den fortrinsvis er tilknyttet meget åbne landskaber med få træer og buske bl.a. i marsken langs Vadehavet, men i stigende grad også i indlandet langt fra kysten. Den foretrækker store og åbne fourageringsområder med et godt fødeudbud i form af småfugle og mus, men yngler også i mere almindelige landbrugsområder længere inde i landet, blot der er gode fødeforekomster.

Trusler

: Almindelig landbrugsdrift uden hensyntagen til potentielle redesteder. Fordi hedehøgen har i stor grad har skiftet redehabitat til dyrkede marker, er der stor risiko for at ungerne går til under høstarbejdet. Afvanding og opdyrkning af moser og andre oprindelige ynglehabitater. Menneskelige forstyrrelser ved reden, bl.a. fotografer, der opholder sig nær reden i timevis for at få et foto.

Bevaringstiltag

: Det primære bevaringstiltag er at lokalisere rederne og hegnes disse for derved hindre høstmaskinerne i at slå ynglen ihjel og at forhindre prædation af ræv og mårhund.

I yngleperioden er den endvidere vigtigt at undgå unødige forstyrrelser.

Endelig er det på sigt vigtigt ekstensivere landbruget, ved at sikre dyrkningsfrie bræmmer omkring vandløb og ekstensiv drift, samt at genoprette hedehøgens oprindelige ynglepladser i de sydvestjyske moser og klitmoser.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Rasmussen, L.M., A. Matthiesen, J. Leegaard, S.A. Schwebs, I.H. Sørensen, & T. Nyegaard, 2020. Hedehøg i Danmark 2020. DOF’s arbejdsrapport fra Projekt Hedehøg. Dansk Ornitologisk Forening. pub.dof.dk/hedehoeg_i_danmark_2020

Rovfugle i felten v/Klaus Malling Olsen, Politikens Forlag 2007.

Fugle i felten v/Mullarney m.fl., L & R 2004.

Nordens fugle v/Génsbøl, Gyldendal 2006.

Fuglene i Danmark v/Meltofte, Gyldendal 2002.

Rasmussen L, og Clausen M 2012. Projekt Hedehøg 2012. DOF. www.dof.dk...hedehoeg2012rap.pdf

Rasmussen, Lars Maltha 2009: Satellitter afslører fuglenes træk. Aktuel Naturvidenskab 2009-4 pp. 8- 11.

www.aktuelnat.au.dk...an4hoeg.pdf

De senest indberettede arter i Naturbasen: