Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Blåpil (Orthetrum cancellatum)
Foto: Bente Holm-Petersen

Galleri:
Seneste billeder | imago | immature | juvenile | nymfe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Blåpil (Orthetrum cancellatum)
Foto: Jørgen Bjerring


Foto/billede af Stor Blåpil (Orthetrum cancellatum)
Foto: Bo Nielsen


Foto/billede af Stor Blåpil (Orthetrum cancellatum)
Foto: Ulf Bjerre



Stor Blåpil

Orthetrum cancellatum (læst 6721 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Guldsmede (Odonata)
Familie: Libeller (Libellulidae)

Kendetegn: Stor blåpil har en kropslængde på ca. 45-53 mm. Hunnerne og unge hanner har en gul-lysebrun bagkrop med to mørke striber ned langs oversiden. Når hannerne kønsmodnes bliver de blåpudret. Vingerne er helt klare, uden mørke basalpletter. Vingemærket (pterostigma) er mørk og kort.

Forveksling: Arten kan overfladisk forveksles med Blå libel,Spidsplettet libel og Fireplettet libel. Den kendes straks fra disse på, at Stor blåpil har helt klare vinger uden basale vingepletter på for- og bagvinge.

Stor blåpil kan også forveksles med den sjældne Lille blåpil. Udover størrelsen til forskel er vingemærkerne et tydeligt kendetegn. Stor blåpils vingemærker er korte og mørke, Lille blåpils vingemærker er lange og lyse. Bemærk dog, at nyforvandlede individer af Stor blåpil kan have meget lyse vingemærker.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Blå Libel, Spidsplettet Libel, Fireplettet Libel, Lille Blåpil

Biologi: Hannerne er territoriale og overvåger ofte deres territorum enten siddende i bred-vegetationen eller fladt på en sten eller på jorden på bredden. I Danmark er larverne 2-3 år om udviklingen.

Levested: Stor blåpil findes i en række forskellige habitater, der dog har det til fælles, at de ikke har for tæt vegetation. Bortset fra det ser arten ud til at kunne trives i næringsfattigt som i næringsrigt, fersk som brak og stillestående som langsomt flydende vand. Arten optræder ofte som pionerart, i nyetablerede vandhuller og tåler nogen udtørring af vandhullet.

Udbredelse: Stor blåpil er udbredt i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Blåpil.

Hvornår ses den? Stor blåpil ses på vingerne fra midt i maj til midt i august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Guldsmedeatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Nicholas Bell d. 30-12-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 12-03-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dijkstra, K-D. 2006. Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe. British Wildlife Publishing

Nielsen, O.F. 1998. De Danske Guldsmede. Apollo Books

Askew, R.R. 2004. The Dragonflies of Europe. Harley Books





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator