Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Elmemåler (Abraxas sylvata)
Foto: jens veilgaard vendelbo

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Elmemåler (Abraxas sylvata)
Foto: Leif H. Sørensen


Foto/billede af Elmemåler (Abraxas sylvata)
Foto: Johanne Øhlers Aagaard


Foto/billede af Elmemåler (Abraxas sylvata)
Foto: Frank Overgaard Nielsen



Elmemåler

Abraxas sylvata (læst 7299 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Målere (Geometridae)

Kendetegn: Vingefang: 35-40 mm. Vingerne skinnende og hvidlige med en rustrød plet omkring hovedet og på den nedre kant af hver vinge, samt flere spredte og en række lysere grå pletter på vingerne. - se linket HER

Sylvata, som betyder "flyver i skov", er ganske rigtigt et skovdyr. Da den især er knyttet til elm, blev den tidligere kaldt Elmemåler, og er utvivlsomt ved at blive mindre almindelig på grund af elmesygen.

Sidder om dagen gerne på bark eller på planter i skovbunden (gerne på blade af Almindelig bingelurt), hvor vingemønsteret får den til at ligne en fugleklat og formodentlig medvirker til at beskytte den. Den flyver om natten, men jages også let ud om dagen.

Forveksling: Flere andre målerarter kan ligne overfladisk på den lyse grundfarve med halskrave og vingepletter og bånd i brune, grå og sorte farvetoner, men ingen har samme fugleklat-mønster.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Mose-Harlekin, Harlekin

Biologi: Larven er 32 mm lang, gulhvid med sorte og gule længdestreger. Hovedet sort. Lever fra juli til oktober på især elm, men skal også kunne findes på andre løvtræ-arter. Overvintringen sker som puppe.

Levested: Skove, skovbryn og parker.

Udbredelse: Arten er almindelig i hele landet. Lokalt kan den optræde talrigt, især på Øerne.

Udbredelsen i øvrigt går fra Japan gennem Kina, det vestlige Sibirien og Rusland til det vestlige Europa og fra det sydlige Mellemskandinavien til Alperne.



Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Elmemåler.

Hvornår ses den? Flyvetiden er fra først i juni til sidst i juli.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 07-07-2009. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 11-03-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Nordens Målere v/P.Skou (Danmarks Dyreliv, bind 2), København og Svendborg 1984.

Danmarks insekter v/P.F.Møller, Politiken 1999.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator