Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Gedehams (Vespa crabro)
Foto: Thomas Kehlet

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | kolonier | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Gedehams (Vespa crabro)
Foto: Henrik Thomsen


Foto/billede af Stor Gedehams (Vespa crabro)
Foto: Thomas Kehlet


Foto/billede af Stor Gedehams (Vespa crabro)
Foto: Ole Martin



Stor Gedehams

Vespa crabro (læst 8547 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Gedehamse (Vespidae)

Kendetegn: Store, arbejdere 18-24 mm, dronning 25-35 mm, med rødt hoved, rødlige antenner med sorte spidser, gule kindbakker, rødlige ben, rød forkrop med mørkebrunt/rødligt rygskjold med mørkebrun behåring., rødgule vinger, en kraftig, gul bagkrop med mørkebrun-sort-farvede ledadskillelser og rødbrun behåring.

Variation: Det rødligt farvede områdes størrelse er proportionalt med hvepsens størrelse.

Forveksling: Arten kan i kraft af individernes størrelse ikke umidddelbart forveksles med andre nordiske insekter. Vær dog meget opmærksom på, at Vespa velutina nigrithorax, den gulbenede asiatiske hveps, er under udbredelse sydfra. Det er en næsten lige så stor men meget mørkere gedehams med gule tarser. Se sammenligning her: - se linket HER

Biologi: Er en udpræget predator. Når den ses flyve fra blomst til blomst, er dens mål ikke nektar eller pollen, men insekter, som plukkes fra blomsterne, mens de er i gang med at indtage nektar og pollen. Den udsender en kraftig summende lyd og bevæger sig noget tungt. Spiser fluer, bier, humlebier, hvepse, sommerfugle, små og store guldsmede. Den bygger rede i hule træer (bank aldrig på hule træer!), i fuglekasser eller på andre tørre, lune steder. Boet er kun i brug i et år. Nye, befrugtede dronninger overvintrer et lunt og tørt sted men aldrig i deres gamle bo.

Ulig andre hvepse kan den store gedehams godt finde på at flyve på lune nætter, hvor de tiltrækkes af lys. Dens giftige stik er yderst smertefuldt og kan være livsfarligt for mennesker, især hvis man stikkes på hals eller hoved.

Levested: Træffes oftest på enge, overdrev, heder og i skove.

Udbredelse: Mest udbredt i det østlige Danmark, men findes også i Vestjylland. Er indvandret sydfra i takt med klimaforandringerne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Gedehams.

Hvornår ses den? De nye dronninger søger bo i april. Arbejderne dukker op i maj/juni. Boerne kollapser i sensommeren.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jørgen Stefansen d. 11-10-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Ole Stauning d. 16-10-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
- se linket HER

Nationalnyckeln til Sveriges flora och fauna. Steklar: Myror-getingar. Hymenoptera: Formicidae-Vespidae. 2012. ArtDatabanken, SLU, Uppsala.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator