Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Gulvinget Hedelibel (Sympetrum flaveolum)
Foto: Mogens Lorentzen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Gulvinget Hedelibel (Sympetrum flaveolum)
Foto: Kim Duus


Foto/billede af Gulvinget Hedelibel (Sympetrum flaveolum)
Foto: Hans Henrik Larsen


Foto/billede af Gulvinget Hedelibel (Sympetrum flaveolum)
Foto: Jørn Skeldahl



Gulvinget Hedelibel

Sympetrum flaveolum (læst 4250 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Guldsmede (Odonata)
Familie: Libeller (Libellulidae)

Kendetegn: Gulvinget hedelibel har en kropslængde på ca. 31-37 mm. Oftest har bagvingen hos begge køn et iøjnefaldende stort safrangult felt ved basis, hvilket gør arten let at kende. I nogle tilfælde (specielt hos visse hunner?) kan udstrækningen af dette gule felt dog være meget mindre, så det minder om det, man ser hos nogle af de andre hedelibeller. Benene er sorte med en gul stribe. Den udfarvede han har en rød bagkrop og hunner og unge hanner er gule til gulbrune.

Forveksling: Der er størst risiko for forveksling med Rødåret hedelibel. Rødåret hedelibel har dog helt tydeligt lyst røde vingevener og et lysere vingefelt, end Gulvinget hedelibel. Rødåret hedelibels øje er lyst blåt på den nederste halvdel, hvor Gulvinget hedelibels er brunt til gult.

I sjældne tilfælde kan hunnen af Gulvinget hedelibel helt mangle gul farve i vingen, og den kan da minde Stor og Almindelig hedelibel. Gulvinget hedelibel har dog lyse vingemærker, og mangler den sorte tegning på forsiden af brystet set fra oven. Alternativt kan man nærstudere skedeklappen.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Rødåret Hedelibel, Almindelig Hedelibel, Stor Hedelibel

Biologi: Gulvinget hedelibel har en et-årig livscyklus. Det er en art der, på trods af at den virker som en svag flyver, er kendt for at vandre over store afstande.

Levested: Gulvinget hedelibel træffes ofte i lavvandede vandhuller med en del vegetation. Den findes også ofte i sommerudtørrende vandhuller. Den kan også trives i brakvand.

Udbredelse: Gulvinget hedelibel har tidligere været meget almindelig, men er i nyere tid noget mere sporadisk forekommende.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Gulvinget Hedelibel.

Hvornår ses den? Gulvinget hedelibel er på vingerne fra midten af juni og til midten af september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Guldsmedeatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Nicholas Bell d. 10-03-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Mogens Holmen d. 23-08-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dijkstra, K-D. 2006. Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe. British Wildlife Publishing

Nielsen, O.F. 1998. De Danske Guldsmede. Apollo Books

Askew, R.R. 2004. The Dragonflies of Europe. Harley Books

Billquist, M., Smallshire D. and Swash A. 2012. Svenska Trollsländeguiden. Hirschfeld Media





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator