Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. september 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Pyramideugle (Amphipyra pyramidea)
Foto: Anni Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Pyramideugle (Amphipyra pyramidea)
Foto: Asbjørn Hillestoft


Foto/billede af Pyramideugle (Amphipyra pyramidea)
Foto: Anders Østerby


Foto/billede af Pyramideugle (Amphipyra pyramidea)
Foto: Martin Høj Hansen





Figur 1. Overside af pyramidea og berbera. Foto Erik Steen Larsen.

 Pyramideugle (Amphipyra pyramidea) (læst 5650 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Ugler (Noctuidae)

Kendetegn: Vingefang: 48-52 mm. Det er en stor ugle. Forvingerne er brede og brune eller mørkebrune med lyse mellemlinjer. Ringmærket er ret lille. Bagvingerne er rustrøde, men dette er svært at se, når den sidder i sin karakteristiske hvilestilling på sukkerlokning.

Variation: Arten varierer stort set ikke.

Forveksling: Pyramideuglen (pyramidea) kan let forveksles med den langt sjældnere art Amphipyra berbera, der først blev udskilt som en selvstændig art i 1968. Berbera kendes på, at ringmærket er lidt større end hos pyramidea. Desuden er forvingens mellemfelt smallere ved randen (= bagkanten) hos berbera.

Endnu en art ligner lidt Pyramideuglen, nemlig Amphipyra perflua. Den skulle dog ikke kunne forveksles med Pyramideuglen, da den har et tydeligt lyst yderfelt på forvingen. Desuden findes perflua sandsynligvis kun to steder i Danmark - Ræveskov ved Odense og Vindeholme på Lolland.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Berber-pyramideugle

Biologi: Larven er aktiv i maj og juni. Den lever på mange forskellige løvtræer og buske. Litteraturen nævner eg, avnbøg, hassel og bævreasp.

Pyramideuglen tiltrækkes meget af sukkerlokning, hvor den kan optræde i antal på lokningen. Derimod kommer den ikke særligt aktivt til lyslokning.

Levested: Pyramideuglen lever i skove og skovbryn, men træffes også tit i haver og langs markhegn.

Udbredelse: Pyramideuglen er udbredt og almindelig på øerne samt i Østjylland. Den er ikke nær så hyppig i Nordjylland og især i Vestjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Pyramideugle.

Hvornår ses den? Den voksne sommerfugl flyver fra sidst i juli indtil midten af september. Den kan dog også findes helt frem til midten af oktober, men da er eksemplarerne ofte meget slidte.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Arne Larsen d. 12-01-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Linda Kjær-Thomsen d. 06-06-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Nordens ugler. 1991. Peder Skou.

De danske ugler. 1962. Skat Hoffmeyer.

Faktaliste over de danske storsommerfugle. Den lille grå - december 2000

Fundlister og Bugbase, Lepidopterologisk forening





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator