Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. december 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Rundbladet soldug (Drosera rotundifolia)
Foto: John Dinesen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | skud | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Rundbladet soldug (Drosera rotundifolia)
Foto: Hanne Bertelsen


Foto/billede af Rundbladet soldug (Drosera rotundifolia)
Foto: Hanne Bertelsen


Foto/billede af Rundbladet soldug (Drosera rotundifolia)
Foto: Knud Erik Vinding



 Rundbladet soldug (Drosera rotundifolia) (læst 7154 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kandebærerordenen (Nepenthales)
Familie: Soldugfamilien (Droseraceae)

Kendetegn: Planten har en bladroset af langstilkede cirkelrunde blade. Bladene rand og overside er beklædt med langstilkede, røde kirtelhår med slimdråber i spidsen.

Når insekter kommer i berøring med slimdråberne kan de fanges og omsættes af planten.

Der findes ofte et blomsterskaft med små, hvide, ensidigt vendte blomster, som er lukkede det meste af tiden og kun åbner sig midt på dagen i solskin.

Variation: Ikke-blomstrende planter er hyppige.

Forveksling: Slægten er umiskendelig. Af forvekslingsmuligheder er der Liden Soldug, der har små smalt omvendt ægformede blade og i det hele taget er langt spinklere i vækst. Langbladet Soldug har langstilkede blade med 3-4 cm. lange, smalle bladplader.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Liden soldug, Langbladet soldug

Biologi: Blomsterne er kun åbne i solskin midt på dagen, og bestøves da af honningsøgende insekter; men selvbestøvning antages at være almindelig.

Bladrosetten med de langstilkede, runde blade med kirtelhår udgår fra en kort, lodret jordstængel, men ret svagt udviklede trævlerødder. Jordstænglen danner en endeknop, som overvintrer, og blomsterskaftrne er sidestillede i rosetbladenes hjørner. Inden vinterknoppen næste år udvikler en ny bladroset, dannes der et stængelstykke af en vis længde, så planten kan holde trit med især tørvemossets vækst.

Smådyr som kommer i berøring med bladens glinsende slimdråber kan fastholdes som insekter på en fluefanger. Når det fangne dyr kæmper for at frigøre sig, giver det en pirringsreaktion til kirtelhårene, som dels bevirker øget slimudskillelse, dels får de langstilkede kirtelhår til at krumme sig ind mod bladets midte. Bevægelsen forplanter sig til andre kirtelhår, som dyret ikke har været i berøring med, så dyret til sidst kommer til at befinder sig i bladets midte og omsluttet af mange kirtelhår som i en knyttet næve. Bladet krummer sig ofte også noget sammen om dyret, der efterhånden bliver kvalt i den udskilte slim. Herefter begynder kirtelhårene at udskille fordøjelsesenzymer, der nedbryder mange af det fangne dyrs organiske stoffrer, som derefter kan opsuges af kirtelhårene. Når de fangne dyr er så omsat af soldugen, som det kan blive, tørrer kirtlernes overflade, og kirtelhårene rejser sig op, hvorefter de ufordøjelige rester kan blæses bort af vinden. Herefter udskiller kirtelhårene på ny slimdråber og er klar til en ny fangst.

Kirtelsekretet fra hårene på bladene angives at være giftigt for mennesker.

Etymologi:

Slægtsnavnet Drosera er dannet af Linné af græsk droseros = "dugklædt" og sigter til sekretdråberne på kirtelhårene, der minder om dugdråber. Det danske navn Soldug hentyder ligeledes til dråberne i spidsen af kirtelhårene, der i sollys glitrer som dugdråber.

Artsnavnet rotundifolia betyder rundbladet efter bladenes form, som for det danske artsnavn.

Levested: Rundbladet Soldug vokser surt og næringsfattigt mellem tørvemosser i sure moser. Tørvemossubstratet er dog ikke afgørende; jeg har selv set den på Almindelig Hvidmos, som også vokser surt og næringsfattigt.

Udbredelse: Rundbladet Soldug er den almindeligste af vore 3 arter Soldug. Den er ret hyppig på egnede voksesteder (sure moser med tørvemos m.v.); men da voksestederne stedse indskrænkes af eutrofiering, tilgroning og opdyrkning, må planten alt i alt betegnes som temmelig sjælden. Almindeligst er den i Midt- og Vestjylland og i Nordøstsjælland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Rundbladet soldug.

Hvornår ses den? Den blomstrer ultimo juni-primo august. Man får oftest øje på planten ved genkendelse af dens blomsterskafter, og den er svær at spotte, når disse ikke er udviklede.

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 16-07-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 20-07-2011.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator