Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. oktober 2019
 

Felthåndbogen





Carex nigra

Carex nigra (læst 2084 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Halvgræsordenen (Cyperales)
Familie: Halvgræsfamilien (Cyperaceae)

Kendetegn: Almindelig Star i bred betydning.

Meget variabel art.

Vigtige kendetegn: flade frugthylstre, 2 støvfang og smalle mørkegrønne-blågrønne blade og butte dækskæl.

Almindelig Star findes i en hovedform med krybende jordstængel og i en tydeligt tuet form, der kaldes Knold-Star. Beskrivelsen her gælder den ikke-tuede form af Almindelig Star.

Jordstænglen har vidtkrybende ca. 2 mm. tykke udløbere, der er beklædt med rødbrunlige optrævlede lavblade. Planten står i løse tuer eller med enkeltvise skud.

Stænglerne er trekantede, indtil 50 cm. høje og ru foroven. Ved grunden er der rødbrunlige, glinsende lavblade, der ikke er hårforet optrævlende.

Løvbladene er smalle, kun ca. 3 mm., langt tilspidsede til en fin spids. Der er mørkegrønne til ofte ret udpræget blågrønne. Bladskederne er ikke netformet optrævlende3.

Blomsterstanden består af 1-2 ret smalle rødbrune til sortbrune hanaks og herunder 1-4 indtil 5 cm. lange oprette hunaks, der er cylinderformede og korttilkede til ustilkede.

Blomsterstandens støtteblade er løvbladsagtige og det nedre ofte kortere end blomsterstanden.

Der er 2 støvfang og nødden er flad.

Dækskællene er butte, rødbrune og med en lys midtstribe.

Variation: Skuddene står enkeltvis eller i løse tuer. Bestande med udpræget tueformet vækst i som ældre mere eller mindre søjleformede og forneden tørveaktige tuer henføres til formen var. recta (Felisch.) Hyl. - Knold-Star.

Forveksling: Tue-Star kan forveksles med Knold-Star, men kendes let på lysegrøn bladfarve, netformet optrævlende bladskeder, og en langt mere graciøs blomsterstand med næsten altid 1 hanaks og 2 hunaks samt meget korte støtteblade i blomsterstanden.

Klit-Star har langt tykkere, mere "bamsede" og støtteblade, hvor i alt fald nogle er tydeligt længere end blomsterstanden.

Knold-, Tue-, og Stiv Star har er kraftigt tueformede og har netformet optrævlede bladskeder.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Knold-Star, Stiv Star, Hartmans Star, Kølle-Star

Biologi: Almindlig Star er som de fleste andre arter i slægten flerårig og med vindbestøvning af blomsterne.

Levested: Fugtig bund i kær, ofte, men ikke kun på sur bund.

Udbredelse: Almindelig Star er ret almindelig til almindelig på egnede voksesteder i hele landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Carex nigra.

Hvornår ses den? Den blomstrer maj-juni.

Status: Udbredelse/hyppighed ukendt




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 19-03-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 19-03-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Jens Christian Schou: De Danske Halvgræsser, BFNs forlag 1993 - ISBN 87-87746-04-2.

Desuden:

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator