Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Toga-Septemberugle (Xanthia togata)
Foto: Jeppe Lyngsø

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Toga-Septemberugle (Xanthia togata)
Foto: Charlotte Svensson og Ole Donald Mortensen


Foto/billede af Toga-Septemberugle (Xanthia togata)
Foto: Elsebeth Hauge


Foto/billede af Toga-Septemberugle (Xanthia togata)
Foto: Jeppe Lyngsø



Toga-Septemberugle

Xanthia togata (læst 2234 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Ugler (Noctuidae)

Kendetegn: Vingefang 30-35 mm. Forvingens grundfarve er varmt gul. Yderst i mellemfeltet og inderst i sømfeltet ses et bredt rødbrunt bånd, på den øvrige del af vingen ses mange mindre rød- eller gråbrune pletter, ved forkanten to større pletter. Bagvingen er lyst gullig-grå.

Togata betyder den "toga-bærende". I det gamle Rom bar senatmedlemmerne toga med et mørkt skråbånd og dette bånd ses på den gule forvinge.

Forveksling: Kan næppe forveksles med andre nordeuropæiske arter - dog evt. med Brombær-guldugle

I felthåndbogen kan du læse mere om: Brombær-Guldugle

Biologi: Larven lever i maj som lille på blomsterne af forskellige træer og buske som pil og poppel, mens den i juni som større kravler eller falder ned på jorden om dagen for at æde urter.

Overvintringen sker som æg, og forpupningen foregår i en kokon i jorden, hvor larven opholder sig i et par uger, inden selve forpupningen sker.

Levested: Her i landet især på steder med fugtig jordbund, som f.eks. på enge, i moser, ved søer og langs vandløb.

Udbredelse: Udbredt og almindelig i hele landet, men arten optræder dog kun sjældent i større antal.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Toga-Septemberugle.

Hvornår ses den? Flyver i Danmark fra ultimo august til primo oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 23-11-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 23-11-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Peder Skou: Nordens Ugler, 1991.

Top-Jensen og Fibiger: Danmarks sommerfugle, Østermarie 2009.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator