Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
1. april 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Sumpsvirreflue (Helophilus pendulus)
Foto: Ella Margrethe Bang Harders

Galleri:
Seneste billeder | imago | æg | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Sumpsvirreflue (Helophilus pendulus)
Foto: Erik Nielsen


Foto/billede af Almindelig Sumpsvirreflue (Helophilus pendulus)
Foto: Karsten Thomsen


Foto/billede af Almindelig Sumpsvirreflue (Helophilus pendulus)
Foto: Helene Andersen



Almindelig Sumpsvirreflue

Helophilus pendulus (læst 9103 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Tovinger (Diptera)
Familie: Svirrefluer (Syrphidae)

Kendetegn: Længde: Godt 10 mm. Meget dekorativ svirreflue med to tydelige længdestriber på rygskjoldet og store orangegule sidefelter på bagkroppen. Set forfra har den en sort midterstribe i ansigtet, hvilket den dog deler med flere andre arter, hvorimod udstrækningen af orange på bagskinnebenene er artskarakteristisk: Hos Almindelig sumpsvirreflue er de inderste 2/3 af skinnebenene orange.

Variation: Hanner og hunner varierer en smule i farvetegning; således er hunnerne ofte lidt mere spraglede i de gulorange toner.

Forveksling: Nordisk- og Hybrid-sumpsvirreflue ligner en del, men bagskinnebenene hos disse arter er kun orange på den inderste 1/4-1/3.

En gang imellem forveksles arten ligeledes med Trebåndet sumpsvirreflue, der dog har gult ansigt og altså ingen sort midterstribe.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Trebåndet Sumpsvirreflue

Biologi: Larven lever akvatisk og behøver ikke megen ilt; den er således fundet i dræn, gødning og den slags.

Arten har formentlig flere årlige generationer, idet den ses kontinuerligt fra april til sidst på efteråret.

Almindelig sumpsvirreflue kommer til alskens blomster; i det sene efterår er specielt kurvblomster såsom asters populære

Levested: Arten er udbredt i samtlige naturtyper. Den flyver vidt omkring og træffes særdeles hyppigt i haver.

Udbredelse: Almindelig sumpsvirreflue findes over hele landet - uden undtagelse

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Sumpsvirreflue.

Hvornår ses den? Almindelig sumpsvirreflue ses sommerhalvåret igennem. Normalt dukker de første individer op ind i april, og den ses talrigt fra maj og fremefter. Helt hen i november kan den ses på solrige dage; specielt er violette asters på f.eks. kirkegårde populære sidst på sæsonen

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Morten DD Hansen d. 26-10-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Mads Peter Petø d. 11-06-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Torp, E, 1994: Danmarks Svirrefluer. Apollo Books, Stenstrup.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator