Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
13. december 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Vinbjergsnegl (Helix pomatia)
Foto: Peter Nielsen

Galleri:
Seneste billeder | adulte | subadult | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Vinbjergsnegl (Helix pomatia)
Foto: Thomas Kehlet


Foto/billede af Vinbjergsnegl (Helix pomatia)
Foto: Henning Christiansen


Foto/billede af Vinbjergsnegl (Helix pomatia)
Foto: Emma Mathiesen



Vinbjergsnegl

Helix pomatia (læst 679 gange)

Klasse: Snegle (Gastropoda)
Orden: Stylommatophora (Stylommatophora)
Familie: Helicidae (Helicidae)

Kendetegn: En stor skalbærende landsnegl med indtil 5 cm. høj, noget kugleformet hus med vindinger.

Husets farver varierer i gråt og brunt, men den er ikke marmoreret. Ældre eksemplarer kan have næsten hvidblegt hus.

Kroppen er grålig-lyst kødfarvet og i udstrakt stand kan den måle henved 10 cm. fra hoved til halespids.

Variation: Der er betydelig variation i skallens farver, men ofte er lyst nøddebrunt fremherskende.

Forveksling: Let genkendelig på grund af størrelsen. Den eneste realistiske forvekslingsmulighed er Plettet Voldsnegl, der dog sædvanligvis er tydeligt mindre og har striber og marmorerede mønstre på huset.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Plettet Voldsnegl, Lundsnegl, Havesnegl

Biologi: Som andre snegle er den hermafrodit. Den lægger henved 60 æg i en hule, der graves i jorden.

Den spises meget i sydeuropæiske lande og i nogen grad også i Danmark og forhandles i nogen udstrækning som nedfrosset.

Den er på EUs habitatsdirektivs bilag V og må ikke indsamles i kommercielt øjemed, men kun til privat forbrug.

Vinbjergsneglen er ikke oprindelig i Danmark, men indført i den katolske tid, fordi den ikke ansås for at være kød, og derfor kunne spises i fasten. Senere kom den på mode som delikatesse på slotte og herregårde og avledes med især Rød Hestehov som foderplante.

Levested: Haver, parker, bynære omgivelser, skove.

Udbredelse: Vinbjergsneglen er efterhånden almindelig udbredt i det meste af Danmark. I nogle områder opleves den som meget almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Vinbjergsnegl.

Hvornår ses den? Huset kan findes året rundt. Den er sædvanligvis aktiv fra lidt ind i maj og frem til oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 19-07-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 19-07-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
- se linket HER

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator