Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Bent-Ole Ludvigsen
    Foto: Bent-Ole Ludvigsen
  • Fotograf: Henry Nielsen
    Foto: Henry Nielsen
  • Fotograf: Henry Nielsen
    Foto: Henry Nielsen

Atlas

: Dansk Arum overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: Dansk Arum bliver 25-40 cm høj. Jordstænglen er opret til skråtstillet. Bladpladen er bleggrøn og spydformet.

Blomstens hylsterblad er græsgrønt (vigtigste kendetegn, lyst hvidgrønt hos Plettet Arum) og 7-15 cm langt. Kolben er ca. 2/3 af hylsterbladets længde (under 1/2 hos Plettet Arum).

Der er også små forskelle i blomsten i forhold til Plettet Ingefær, men de er for utydelige til at være gode feltkarakterer.

Den frugtbærende kolbe bliver ca. 7 cm og får giftige, røde bær. Blomsten er ildelugtende med en lugt mindende om sur mælk eller råddent kød.

Jordstænglen er (i reglen) lodret.

Dansk Arum
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Kirsten Rasmussen

Variation

: Jordstænglen ikke altid lodret, men kan være skråtstillet eller næsten vandret. Kolbens længde kan variere, men er som regel tydeligt over 1/2 af hylsterbladets længde.

Forveksling

: Italiensk Arum har altid iøjnefaldende lyse bladstrenge - i Danmark.

Hvis Dansk Arum ikke er i blomst, kan den være umulig at kende fra Plettet Arum, Men ellers kan den næppe forveksles med andre arter.

Dansk Arum har 28 kromosomer, og Plettet Arum har 56. En krydsning med 42 kromosomer forekommer sandsynligvis, men er ikke påvist med sikkerhed i Danmark.

Det sikreste kendetegn for Dansk Arum i forhold til Plettet Arum i felten er hylsterbladet, som er lyst hvidgrønt hos Plettet Arum og nærmest græsgrønt hos Dansk Arum. De kan dog være mere eller mindre violet anløbne. Og der kan være purpursorte pletter på hylsterbladet - men kun hos Plettet Arum. Desuden er faconen på hylsterbladet forskellig hos de to arter.

Hvis man træffer bestande med sorte til mørkviolette pletter på løvblade og/eller hylsterblade, så er det Plettet Arum. Men mindst 90 pct. af bestandene af Plettet Arum i f.eks. Københavnsområdet mangler disse pletter.

Uden friskt hylsterblad kan de to arter ofte ikke kendes sikkert fra hinanden i felten. Det kan de i så fald kun, hvis Plettet Arum har udviklet mørke pletter på bladene, hvad den ofte ikke har.

Jordstænglens karakter angives ofte som et sikkert skelnetegn for Plettet Arum (vandret voksende, aflang jordstængel) og Dansk Arum (lodret kugleformet jordstængel), men kendetegnet skal anvendes med forsigtighed. Begge arter har skråt nedstigende knolde som unge. Og begge arter kan have atypiske knolde, der vokser i afvigende retninger - f.eks. pga. forandringer i kårene. Så knoldfaconen er ikke i sig selv en sikker nok karakteren til at skelne mellem de to arter.

Udbredelse

: Naturligt forekommende kystnært i Østjylland og på Øerne inklusive Bornholm. Især almindelig på Lolland, Falster og det sydligste Sjælland (nord på til Præstø) samt Langeland og Sydfyn, hvor den findes i de fleste gamle løvskove på passende bund, og ofte også langs markhegn m.v.

Den findes nordligst på Syddjursland, Hesselø og i Grønnesse Skov (som er typelokaliteten fra Arum maculatum ssp. danicum) vest for Frederiksværk, men ellers forekommer den næppe naturligt i Nordøstsjælland. Kystnære forekomster i Vestsjælland er formentlig naturlige, men den kan findes som formodet haveforvildning over hele øen - ja overalt i Danmark, men sjældent. Dens østligste forekomst (bortset fra Høje Møn og Bornholm) var i de nu ryddede krat på Christiania - formentlig som haveforvildning. Veletablerede forekomster ved Den Centrale Limfjord kunne tænkes at være oprindelige. Dansk Arum er dog ofte blevet forvekslet med Plettet Arum så nogle angivelser kan betvivles.

Underarten Dansk Ingefær er næppe forskellig fra arten Arum alpinums mellemeuropæiske bestande og bør nedlægges. Ssp. danicum blev først og fremmest erkendt, fordi den var forskellig fra Arum maculatum. Så vidt vides, har ssp. danicum ingen forskelle fra mellemeuropæiske udgaver af Arum alpinum - bortset fra udbredelsen.

Arum alpinum er vidt udbredt i Mellemeuropa, og i Sydeuropas bjerge, men mangler i Vesteuropa - og er desuden uddød i Sverige. Den er variabel, og "isolerede bestande kan være afvigende" ifølge P. Boyce. Men han mener ikke, at der kan udskilles (regionale) underarter.

For øvrigt er den ældste korrekte artsbeskrivelse af arten fra 1844, da den blev beskrevet under navnet Arum cylindraceum fra Nordsiciliens bjerge. Så det skal arten hedde nu.

Dansk Arum - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Blomstrer fra medio april. Bladene kan ses som en sammenrullet spire allerede midt i milde vintre, men skyder først rigtigt frem engang i marts og visner hen i løbet af sensommeren. Men akset med de røde bær kan undertiden erkendes frem til den første nattefrost.

Tidsmæssig fordeling

af Dansk Arum baseret på Naturbasens observationer:
Dansk Arum - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Dansk Arum - månedlig fordeling

Biologi

: Planten blomstrer i maj-juni. Blomsten bestøves af fluer, der tiltrækkes af dens kadaveragtige lugt. P. Boyce oplyser specielt, at blomsterne lugter af hestegødning. Han- og hunblomster sidder adskilt under den mørke del af kolben.

Frøspredningen er endozoisk ("endo" = "indre", "inden i") og sker med fugle og pattedyr, som spiser bærret, for hvem det ikke er giftigt. Frøene bevarer deres spiringsevne ved passagen gennem tarmkanalen.

Levested

: Frodig muldbund i skov og krat, ofte kystnært. Gerne ved foden af Litorina-skrænten. Den dyrkes osse i haver og gamle parker, f.eks i præstegårdslunde.

Dansk Arum ser ud til at være på middelkraftig fremmarch i dagens Danmark, især pga. fuglespredning og kan derfor findes som fremspiret under høje træer hvor som helst i landet på næringsrig jord.

Litteratur brugt til denne beskrivelse
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Hartvig, Per 2015: Atlas Flora Danica. Gyldendal.

Mossberg, Bo & L. Stenberg, 2005: Den Ny Nordiske Flora. Gyldendal (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

"Dansk Arum"; Artikel af Henry Nielsen og Jakob Ugelvig i Dansk Botanisk Forenings blad URT, hefte 3 fra 1986, side 81-85.

Peter Boyce, 2006: Arum - a decade of change. Aroideana 29, side 132-37.

De senest indberettede arter i Naturbasen: