Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Purpur-Væbnerhat (Tricholomopsis rutilans)
Foto: Michael Filtenborg

Galleri:
Seneste billeder | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Purpur-Væbnerhat (Tricholomopsis rutilans)
Foto: Sven Aage Hansen


Foto/billede af Purpur-Væbnerhat (Tricholomopsis rutilans)
Foto: Yvonne Engmann


Foto/billede af Purpur-Væbnerhat (Tricholomopsis rutilans)
Foto: Yvonne Engmann



Purpur-Væbnerhat

Tricholomopsis rutilans (læst 188 gange)

Klasse: Agaricomycetes (Agaricomycetes)
Orden: Agaricales (Agaricales)
Familie: Ridderhatfamilien (Tricholomataceae)

Kendetegn: Hatten er indtil 12 cm. bred, hvælvet til affladet og evt. med en lille pukkel; den er tør og oversået med tætstillede purpurfarvede skæl på gul baggrund.

Lamellerne er tilvoksede-udrandede, middelbrede og ret tætte og gule.

Stokken er indtil 12 x 0,6-2 cm. og med tætstillede purpurfarvede skæl og fibre på flødegul baggrund.

Kødet er lysegult og uden særlig lugt og smag.

Forveksling: Når man mærker sig voksestedet nåletræ og de purpurfarvede skæl på gul baggrund på stok og hat og de gule lameller, så er der ingen indlysende forvekslingsmuligheder.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Bredbladet Væbnerhat

Biologi: Purpur-Væbnerhat lever af at nedbryde dødt nåletræ.

Den regnes ikke for en anvendelig spisesvamp og siges at have en noget bitter smag ved tilberedning.

Levested: På dødt nåletræ, især granstubbe.

Udbredelse: Almindelig på egnede voksesteder i hele landet, dog mindre almindelig vest for isens hovedstilstandslinje.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Purpur-Væbnerhat.

Hvornår ses den? Den er fremme juli-oktober, især almindelig lidt hen på sæsonen.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 27-09-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 29-09-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Vesterholt, J. 2004: Danmarks Svampe. København, 472 s.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator