Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. december 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skovflåt (Ixodes ricinus)
Foto: Bent Odgaard

Galleri:
Seneste billeder | adulte | juvenile | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skovflåt (Ixodes ricinus)
Foto: Ruth Ahlburg


Foto/billede af Skovflåt (Ixodes ricinus)
Foto: Søren Tolsgaard


Foto/billede af Skovflåt (Ixodes ricinus)
Foto: Emil Lütken



 Skovflåt (Ixodes ricinus) (læst 1000 gange)

Klasse: Spindlere (Arachnida)
Orden: Blodmider (Ixodida)
Familie: Ixodidae (Ixodidae)

Kendetegn: Skovflåten (Ixodes ricinus) er en mide, og tilhører klassen spindlere sammen med edderkopper, skorpioner og mejere, hvilket nemt ses af de 4 benpar. Skovflåt bliver tit fejlagtigt kaldt for en tæge. Men tægen har 6 ben i alle stadier og er derfor et insekt.

Skovflåten er en lille, flad blodmide, der som nymfe, larve og imago måler op til hhv. ca 0.8 mm, 1.4 mm og 3 mm. I blodfyldt tilstand kan den blive helt op til 11 mm lang.

Artskendetegn: Et sikkert og godt kendetegn for arten er, at Coxa (1. Benled) på 1. benpar, bærer en lang og karakteristisk spore, der når ned og overlapper Coxa på 2. benpar. Desuden er Tarsi (sidste benled inden pulvillus) tilspidsende mod enden. Begge køn har setae (stiv håragtig struktur) på scutum. Øjne ses ikke hos slægten Ixodes. Hunnen har rødt rygskjold med sort scutum; Hannen med mørkebrunt/sort ensfarvet rygskjold.

Forveksling: Der findes 3 slægter i familien Ixodidae, hvoraf slægten Ixodes er den største slægt i Danmark med 5 repræsentanter. Her kan I. ricinus især forveksles med arter fra samme slægt, som I. lividus har et lille forhøjning på tarsus I (sidste benled på 1. benpar) og har meget små palper. I. frontalis hun har tre forhøjninger på tarsus 1 og kan derved genkendes.

Biologi: Skovflåten kræver tre måltider i løbet af en livscyklus, der varer 2-5 år. I de første to stadier (larve og nymfe), parasiterer skovflåten både på pattedyr, fugle og krybdyr. Den vil efter første hamskifte udvikle 8 ben og kan imellem hvert måltid vente op til et år med at suge blod på en ny vært. Skovflåt er blevet velkendt ved dens overførsel af sygdommene borreliose og TBE (Tick-Born Encephalitis), hvor smitten er meget større ved nymfe -og adult-stadiet, da flåten her allerede har haft et måltid hos en vertebrat. Faktisk er skovflåten kendt som en af skovens farligste dyr i Danmark grundet dens rolle som vektor for bakterierne. Det gør det ikke bedre, at Skovflåt har udviklet en effektiv spredning til værtsorganismer, som mus, pindsvin, egern, rådyr og mennesker, hvor den placerer sig i vegetationen i knæhøjde og griber fat, eller falder ned på, forbipasserende vertebrater. Samtidigt har skovflåt et avanceret sanseapperat, Hallers organ, på tarsus, der registrerer lugt, luftfugtighed, temperatur og CO2 på en vertebrat op til 15 m væk. Det er sandsynligvis derfor, at skovflåt ikke har behov for en synssans. Parringen mellem han og hun sker på værten, hvor hannerne opsøger de igangværende blodsugende hunner.

Levested: Skovflåt kræver højt luftfugtighed, og lever helst i områder med over 80% luftfugtighed. Det er f.eks. områder som fugtige skovlysninger, frodige enge og steder med højt urtevegetation.

Udbredelse: Skovflåten følger i høj grad udbredelsen af hovedværten, rådyret. Derfor findes de højeste tætheder af skovflåt i Østjylland, på Fyn og Sjælland, hvor rådyret også har en høj tæthed. Globalt er I. ricinus udbredt i hele Europa, store dele af det vestlige Rusland, samt det nordligste Afrika og Mellemøsten.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skovflåt.

Hvornår ses den? Skovflåten kan ses det meste af året, men den søger læ om vinteren, når temperaturen er under 5C, og kommer ligeledes frem igen, ved over 5C. Den ses i største omfang i april-juni.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Lars Emil S. Feldager d. 07-06-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Lars Emil S. Feldager d. 07-06-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Estrada-Pea, A., & Estrada-Snchez, D. (2014). Deconstructing Ixodes ricinus: A partial matrix model allowing mapping of tick development, mortality and activity rates. Medical and Veterinary Entomology, 28, 3549. - se linket HER

- se linket HER

- se linket HER

Gardiner, W.P: A weather-based prediction model for the life-cycle of the sheep tick, Ixodes ricinus, 1983: Veterinary Parasitology 77-84.

Leonovich, S. A. (2004). Phenol and lactone receptors in the distal sensilla of the Hallers organ in Ixodes ricinus ticks and their possible role in host perception. Experimental and Applied Acarology, 32(12), 89102. - se linket HER

RANDOLPH, S. E. (2004). Tick ecology: processes and patterns behind the epidemiological risk posed by ixodid ticks as vectors. Parasitology, 129(7), S37S65. - se linket HER

Stanek, G., Wormser, G. P., Gray, J., & Strle, F. (2012). Lyme borreliosis. The Lancet, 379(9814), 461473. - se linket HER

Toft, S. (2010). Leddyrenes biologi. Biologisk institut, Aarhus Universitet





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator