Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
16. august 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Stor Nåletræsnudebille (Hylobius abietis)
Foto: Ulf Bjerre

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Stor Nåletræsnudebille (Hylobius abietis)
Foto: Ole Martin


Foto/billede af Stor Nåletræsnudebille (Hylobius abietis)
Foto: Jes Elnif


Foto/billede af Stor Nåletræsnudebille (Hylobius abietis)
Foto: Haldor Halkjær



Stor Nåletræsnudebille

Hylobius abietis (læst 7375 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Snudebiller (Curculionidae)

Kendetegn: Længde 8-13 mm. Sort eller mørkebrun med gule eller gulbrune pletter. Snuden er lang, ret bred, antennerne sidder omtrent en tredjedel fra snudespidsen.

Den voksne bille tiltrækkes på lang afstand af duften af harpiks og foretager ernæringsgnav på barken af friske stød, grene samt og det er problematisk på helt unge, fingertykke træer (2-6-årige), der ofte ringes og går ud.

Denne snudebille er det væsentligste skadedyrproblem i forbindelse med genetablering af nåleskov i Danmark. Skaderne ses primært i hele Vestjylland, Midtjylland, Nordjylland, dele af Sjælland samt Bornholm. Her foretages rodhalssprøjtning med insekticider på næsten samtlige nyplantede nåletræer etableret i skovkulturer.

Link til Miljøstyrelsens publikation om bekæmpelse af stor nåletræsnudebille uden pesticider

- se linket HER

Forveksling: Stor fyrresnudebille (Pissodes pini) ligner, hvad angår farver og mønstre, men er mindre (6-8 mm) og lever på fyr. Dens antenner sidder midt på snuden og ikke som hos Stor nåletræsnudebille omkring en tredjedel fra spidsen.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Stor Fyrresnudebille

Biologi: Æggene lægges enkeltvis oppe ved rodhalsen, og larverne gnaver sig i slingrende gange ud på de tynde rødder, hvor de furer veddet dybt. Om efteråret danner de et puppeleje i vedoverfladen eller lige under denne, og først når temperaturen i juli året efter er tilstrækkelig høj, forpupper de sig.

I juli (til ind i september) det følgende år begynder billerne æglægningen, men de viser sig i skoven allerede i maj, og ernærer sig ved at begnave tynd frisk nåletræsbark. De søger derfor i mængde til friske stubbe eller unge nåletræsplanter i nærheden af steder, hvor de senere agter at lægge æg. Her foretager de til tider et voldsomt barkgnav, men man ser dem ikke så hyppigt, for er der uro, lader de sig dumpe ned på jorden og ligger ubevægelige dér. Lettere finder man dem ved at lede under liggende stammer på skovningsstedet.

Larven er 18 mm lang, benløs og hvidlig med brunt hoved. Den lever mellem barken og veddet i stubbene eller på rødder af syge eller udgåede nåletræer.

Levested: Nåleskov.

Selvskabt plage: Skovbrugets snudebilleproblem er i nogen grad en følge af dyrkningsformen i nåleskov: Duften af nyfældet træ lokker billerne til. De har ideelle yngleforhold på de solåbne renafdrifter, hvor der tilmed kræses op med nyplantninger. (Citat: Danmarks insekter v/Peter Friis Møller, Politiken 1999.)

Udbredelse: Meget almindelig i hele landet i nåleskov (gran og fyr), på store, solåbne nåletræsrydninger og i nyplantninger sammesteds.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Stor Nåletræsnudebille.

Hvornår ses den? Fra april/maj og til ind i september.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Anni & Peter Nielsen d. 22-04-2007. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 12-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Danmarks natur, bind 6 Skovene, Politikens Forlag 1975.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator