Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. oktober 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Borebille (Anobium punctatum)
Foto: Ruth Ahlburg

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Borebille (Anobium punctatum)
Foto: Bo Valeur


Foto/billede af Almindelig Borebille (Anobium punctatum)
Foto: Jesper Reibel


Foto/billede af Almindelig Borebille (Anobium punctatum)
Foto: Morten Kofoed-Hansen



Almindelig Borebille

Anobium punctatum (læst 6017 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Borebiller (Ptinidae)

Kendetegn: 2,7-4,5 mm. Mat Brun med punktstriber på dækvingerne. Oversiden med fin fløjlsagtig behåring. Pronotum er en smule bredere end langt og har bagtil i midten en særegen udforming, som af nogle sammenlignes med en munkekutte, dette skyldes en sammentrykt knude der falder stejlt af bagud og mere jævnt fremad. Bagkanten af pronotum har en tydelig rand og er på hver side skråt afskåret eller ganske svagt indadbuet. Vingedækkerne er lidt bredere end pronotum og er bagtil kun svagt afstudsede. Hannerne er generelt lidt smallere end hunnerne og har lidt længere følehorn.

Larven bliver 5-6 mm med en krop bestående af ti segmenter. Larven har kraftige kæbe og kroppen af dækket af fine gyldne oprejste børster. Den er ved klækning en cremehvid c-formet larve på blot 1 mm.

Variation: Den voksne bille kan variere temmelig meget i størrelse.

Forveksling: Kan forveksles med andre arter i slægten, men kan kendes på ovenstående kendetegn.

Biologi: Den voksne bille kommer frem i juni/juli og holder sig i nærheden af det træ den er udviklet i. De kan dog også flyve til andre træer. Bilen har en kort levetid på typisk et par uger, indenfor denne tid parrer de sig og lægger 20-60 æg på egnede steder (typisk revner i gammelt eller fugtigt træ eller udgangshuler fra tidligere biller). Den voksne bille indtager ikke føde i sin korte levetid. Larverne klækker efter 3-4 uger. Den tygger sig ned i træet - herved fremkommer boremel, som reelt er rester fra larvernes gnaven. Afhænging af temperatur, fugtighed og træet tager udviklingen fra 3 til 8 år, hvilket blandt andet skyldes at larvens udvikling går i stå hvis fugtigheden falder til under 11. Larven bliver op til 7 mm i længde og når tiden nærmer sig til forpupning vil larven søge nærmere træets overflade. De gnaver små huller lige under overfladen og forpupper sig indenfor 8 uger. Når de voksne forlader puppen danner de 1 til 1,5 mm udgangshuller hvorfra der ofte vil drysse støv - dette er ofte det første tegn på borebiller.

Borebiller betragtes ofte som skadedyr, da de også gør skade på bygninger, møbler etc. Disse kan ved kraftige angreb blive totalt gennemhullet

Levested: Den er almindeligt forekomnende i hele landet og findes såvel indendørs som ude. Den lever både på nåle og løvtræer og kan gøre en del skade.

Udbredelse: Udbredt i store dele af verden, men primært forekommende i tempererede egne, såsom Europa, Nordamerika, Australien og det sydøstlige Afrika.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Borebille.

Hvornår ses den? De voksne biller ses fra juni til august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Jan Grathwohl d. 18-07-2014
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Hansen, V. 1951. Danmarks Fauna. Bd. 56. Biller. XIV. Clavicornia 2. Del og Bostrychoidea. G.E.C. Gads Forlag, København, 253 pp.

Harde, K.W. & F. Severa. 2006. Der Kosmos Käferführer. Die Käfer Mitteleuropas. Kosmos Verlag, Stuttgart, 352 pp.

Pest Insects of our Cultural Heritage

Wikipedia (Dansk)

Wikipedia (Engelsk)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator