Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Jagtfalk (Falco rusticolus)
Foto: Hans Henrik Larsen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | 2. kalenderår | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Jagtfalk (Falco rusticolus)
Foto: jens veilgaard vendelbo


Foto/billede af Jagtfalk (Falco rusticolus)
Foto: Ole Agerbæk Sørensen


Foto/billede af Jagtfalk (Falco rusticolus)
Foto: Lars Mejlby



Jagtfalk

Falco rusticolus (læst 11699 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Rovfugle (Falconiformes)
Familie: Falke (Falconidae)

Kendetegn: Længde 53 63cm, vingefang 109 134cm, er dermed verdens største falk. Bredvinget, afrundet vingespidser. Lang hale og er i det hele taget lang og kraftig. Flugt: dybe elastiske vingeslag, tungere end vandrefalken. Jagten foregår ofte på strandjagt metoden hvor falken forsøger at overraske sit bytte og slår det gerne direkte på jorden.

Adult (grå faser): vokshud og ben er gule, oversiden skifergrå gråbrun, med lysere tværbåndet. Undersiden fint mørkplettet.. Har desuden skægstribe i svag kontrast til mørkstribet kind. Har mørktegnede undervingedækfjer imod lysere svingfjer, dog ikke i samme grad som ungfuglen har.

Juvenil (grå faser): Vokshud og ben glågrå. Ansigt er svag i kontrasterne, men har skægstribe, lyst mørkplettet kind og øjenbrynsstribe. Oversiden mørk brungrå, med svage lyse pletter. Halen har desuden svagt halebånd. Undersiden groft stribet. Undervingedækfjer er mørke, med lyse tværbånd og pletter, som ses i stor kontrast til lyse svingfjer.

Altså: Ansigtet er meget mindre kontrastrig end det ses ved vandrefalken!

Stemme: Høres faktisk udelukkende ved redestedet; krøei-krøei-krøei-krøei.

Store forskelle på de forskellige dragter, efter hvor i verden fuglen lever.

Variation: Der er i litteraturen stor uenighed omkring de forskellige typer, farver og egentlige raceopdelinger.

Jeg vælger at nøjes med at fremhæve Grønlands falken Fr.candicans, som er den hvide udgave.

Desuden nævnes også den mørkegrå variant F.rusticolus, som ses i Fenno- Skandinavien og videre østover.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Vandrefalk

Biologi: Føde: Menuen er selvfølgelig præget af hvor fuglene holder til, om de bor inde i landet, eller kystnært. Men sikkert er det, at følgende står på menuen, hovedsageligt fugle; ryper, måger, ænder, alkefugle, men fx også smågnavere og insekter skal passe på. Arten spiser desuden ådsler.

Yngler sandsynligvis første gang som 2 årig. Reden placeres gerne på utilgængelige klippesider, men andre steder også i forladte fjeldvåge reder. Den lægger typisk 3 5 æg i april til medio maj måned. Rugningen fortages primært af hunnen og varer ca. 35 dage. Redetiden er 49 56 dage. Sidst i juli måned er ungerne flyvefærdige og en måneds tid senere kan ungerne klare sig selv.

Levested: Tundra område, højt beliggende fjeldområder og klippekyster.

Udbredelse: Udbredelsen er cirkumpolar og dækker dels Skandinavien, Nordamerika, nord Sovjet, Island og Grønland.

Antal yngle par variere meget efter mængden af føde, hvor især mængden af ryper menes at have stor indflydelse på bestanden. I Europa menes bestanden at være op imod 1250 par.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Jagtfalk.

Hvornår ses den? I Danmark en sjælden træk gæst, som oftest observeres i perioden ultimo september til medio maj måned.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Benny Kristensen d. 08-03-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni & Peter Nielsen d. 19-01-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Mullarney m.fl. Fugle i felten 2000, Beman m.fl Fuglene i Europa, Nordafrika og mellemøsten 1998 og endelig Génsbøl; Rovfuglene i Europa 2004 udgaven.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator