Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
25. august 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Plettet Rørvagtel (Porzana porzana)
Foto: Frank Desting

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Plettet Rørvagtel (Porzana porzana)
Foto: Frank Desting


Foto/billede af Plettet Rørvagtel (Porzana porzana)
Foto: Mogens Holmen


Foto/billede af Plettet Rørvagtel (Porzana porzana)
Foto: Frank Desting



Plettet Rørvagtel

Porzana porzana (læst 4362 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Tranefugle (Gruiformes)
Familie: Vandhøns (Rallidae)

Kendetegn: Plettet rørvagtel er en fugl man faktisk aldrig ser på grund af dens skjulte levevis. Derfor er det vigtigste kendetegn stemmen, der mest af alt lyder som en dryppende vandhane i de stille sommernætter: "huitt huitt huitt". Hvis man er så heldig at se fuglen, minder den om en vandrikse, brunlig og med sorte og hvide prikker, et orange næb og en gulhvid undergump.

Forveksling: Arten minder om vandrikse, men har modsat denne bl.a. et hvidplettet bryst og et markant kortere næb.

Biologi: Plettet rørvagtel lever af smådyr og plantemateriale.

Levested: Plettet rørvagtel yngler i tæt-halvåben vegetation i ferskt sumpet terræn ved søer, moser og kærområder, eller i de såkaldte blå bånd, dvs. overgangszonen mellem eng og rørskov. Arten er i Danmark koncentreret i nogle få områder med de største forekomster i Vejlerne, Tøndermarsken og Ølene på Bornholm. Den samlede bestand er vanskelig at opgøre på grund af artens skjulte levevis.

Udbredelse: Arten findes spredt i det meste af Europa, men har sin kerneudbredelse i Rusland og landene omkring.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Plettet Rørvagtel.

Hvornår ses den? Arten ankommer i april-maj og trækker væk igen i august-september. Enkelte fugle registreres i oktober.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Eske Holm d. 30-10-2010. Beskrivelsen er senest redigeret af Thomas Eske Holm d. 31-10-2010.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator