Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
19. juli 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Trane (Grus grus)
Foto: Emil Frederiksen

Galleri:
Seneste billeder | 1. kalenderår | 2. kalenderår | adulte | juvenile | pullus | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Trane (Grus grus)
Foto: Ulla Paulsen


Foto/billede af Trane (Grus grus)
Foto: Mogens Lorentzen


Foto/billede af Trane (Grus grus)
Foto: jens veilgaard vendelbo



Trane

Grus grus (læst 30412 gange)

Klasse: Fugle (Aves)
Orden: Tranefugle (Gruiformes)
Familie: Traner (Gruidae)

Kendetegn: Tranen er en meget stor fugl med en længde på 100-120 cm og et vingefang på 180-220 cm. Fjerdragten er grålig. Den har lange ben og lang hals med sort forhals/strube og hvid baghals der når op bag øjnene. Har en rød plet på bagissen. Næbbet er lige og dolkformet. Halen pjusket og strudseagtig når tranen står på jorden. I flugten er vingerne brede med tydelige sorte fingre. Hals og ben er strakte. Svingfjerene er sorte, mens resten af vingen er grålig. Flyver med langsomme vingeslag. Trækker i relativ stor højde flokvis, ofte i V-formation eller skrå linier.

Forveksling: Tranen kan i flugten forveksles med andre store fugle som storke og fiskehejre. Sort og hvid stork har kortere hals, kortere ben og større hoved. Fiskehejren flyver med et knæk på halsen og med kuplede vinger uden synlige fingre.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Fiskehejre

Biologi: Tranen har et karakteristisk parringsspil kaldet tranedansen, hvor fuglene i april samles og spiller, paraderer og bukker med løftede og sænkede vinger overfor hinanden. Det nærmeste sted dette kan ses er ved den berømte danseplads ved Hornborgasjön i Västra Götaland i Midtsverige hvor over 10.000 fugle samles (se artiklen Traner ved Hornborgasjön under Artikler => Turrapporter). Lever primært af planteføde.

Levested: Tranen yngler i Danmark i skovmoser og hedemoser, bl.a Lille Vildmose og Råbjerg Mose. En del ikke-ynglende individer ses fra sidst på sommeren og hen på efteråret i Vejlerne i Thy.

Udbredelse: Tranen er en fåtallig ynglefugl. Antallet af par er dog steget markant de seneste årtier og er nu på over 80. De få ynglepar yngler spredt i hele landet. Ellers er tranen udbredt som ynglefugl i Nordeuropa fra Danmark og langt ind i Rusland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Trane.

Hvornår ses den? Under forårstrækket i marts-april passerer mange traner det østlige Danmark, hvor der kan ses mange tusinde individer på en dag. Fuglene returnerer i september-oktober til overvintringsstederne i Spanien og Nordafrika. De efterhånden relativt mange danske ynglefugle ser man ikke meget til. De kræver ro og da tranen er meget sky og forsigtig i yngletiden, lever den meget skjult.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Thomas Eske Holm d. 28-03-2005. Beskrivelsen er senest redigeret af Hanne Bertelsen d. 05-05-2013.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator