Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. november 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hestesko-Vandnymfe (Coenagrion puella)
Foto: Bent-Ole Ludvigsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | nymfe | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hestesko-Vandnymfe (Coenagrion puella)
Foto: Mogens Holmen


Foto/billede af Hestesko-Vandnymfe (Coenagrion puella)
Foto: Per Christensen


Foto/billede af Hestesko-Vandnymfe (Coenagrion puella)
Foto: Ib Fagerlund



Hestesko-Vandnymfe

Coenagrion puella (læst 6799 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Guldsmede (Odonata)
Familie: Coenagriidae (Coenagriidae)

Kendetegn: Hunner af hestesko-vandnymfe kan variere en del i grundfarven ligesom flere af de andre vandnymfer. Typisk kan der være tale om en blå form, der minder en del om hannerne eller en grøn form.

Hannerne er udstyret med to gode kendetegn. Det er tegningen på bagkroppens 2. led, samt at de sorte tegninger på siden af bagkroppen er meget tynde og peger fremad.

Forveksling: Hestesko-vandnymfe minder meget om flere af de andre sorte og blå vandnymfer. I felten fremstår arten spinkel og mere blå end sort i modsætning til eksempelvis flagermus-vandnymfe.

Hunnerne kan adskilles ved et nærmere kig på pronotum. Bagkanten af denne er kun meget svagt bugtet ( - se linket HER ), modsat flagermus-vandnymfe der er tydelig bugtet/takket som et W.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Flagermus-Vandnymfe, Almindelig Vandnymfe, Spyd-Vandnymfe, Måne-Vandnymfe, Hue-Vandnymfe

Biologi: Hestesko-vandnymfe findes stort set de samme steder som flagermus-vandnymfe, men synes dog ofte at være en smule mere lokal i sin optræden og ikke lige så talrig. Det sidste skyldes måske at arten udviser en vis form for territorial adfærd.

Levested: Hestesko-vandnymfe kan man finde på mange forskellige typer af lokaliteter. Arten kan være talrig i næringsrige mindre vandhuller.

Udbredelse: Hestesko-vandnymfe træffes i hele landet, inklusiv en række mindre øer.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hestesko-Vandnymfe.

Hvornår ses den? Hestesko-vandnymfe flyver fra midten af maj og til udgangen af august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Guldsmedeatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Erik Dylmer d. 03-01-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Nicholas Bell d. 28-06-2015.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dijkstra, K-D. 2006. Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe. British Wildlife Publishing

Nielsen, O.F. 1998. De Danske Guldsmede. Apollo Books

Askew, R.R. 2004. The Dragonflies of Europe. Harley Books

Billquist, M., Smallshire D. and Swash A. 2012. Svenska Trollsländeguiden. Hirschfeld Media





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator