Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sydlig Kobbervandnymfe (Lestes barbarus)
Foto: Per Borgen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sydlig Kobbervandnymfe (Lestes barbarus)
Foto: David Boertmann


Foto/billede af Sydlig Kobbervandnymfe (Lestes barbarus)
Foto: Niels Peter Brøgger


Foto/billede af Sydlig Kobbervandnymfe (Lestes barbarus)
Foto: Mogens Lorentzen



Sydlig Kobbervandnymfe

Lestes barbarus (læst 2553 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Guldsmede (Odonata)
Familie: Kobbervandnymfer (Lestidae)

Kendetegn: Gode kendetegn på kort afstand er det tofarvede vingemærke samt at arten stort set er uden blåpudring på kroppen. Derudover fremstår sydlig kobbervandnymfe som en relativ bleg og stor kobbervandnymfe.

Forveksling: Sydlig kobbervandnymfe forekommer ofte sammen med andre arter af kobbervandnymfer og kan således let blive forvekslet eller overset i mængden. På meget tæt hold eller i hånden vil det tofarvede vingemærke dog hurtigt fortælle at man står med en særlig kobbervandnymfe.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Almindelig Kobbervandnymfe, Sortmærket Kobbervandnymfe

Biologi: Sydlig kobbervandnymfe forekommer gerne på lokaliteter der tørrer helt eller delvist ud i løbet af sommeren. Man kan således se arten lægge æg i helt tørre omgivelser. Mens parret flyver i tanden placerer hunnen æggene i forskellige former for plantedele. Æggene overvintrer og klækker det kommende forår.

Levested: Sydlig kobbervandnymfe foretrækker vandhuller og andre stillestående vande, der tørrer delvist eller helt ud. Denne strategi sikrer blandt andet at vandhullerne kun har et fåtal af rovdyr samt at vandet bliver varmt. Andre danske kobbervandnymfer eller eksempelvis hedelibeller kan også benytte sig af lignende levesteder. Der er dog en tendens til at arten i endnu mere udpræget grad, end andre danske arter, kan trives på lokaliteter der tørrer helt ud i sommerhalvåret.

Udbredelse: Sydlig kobbervandnymfe er kun fundet to steder i Danmark i nyere tid. I juli måned 2005 blev få individer fundet i et vandhul nær Odense og i august 2010 blev en enkelt han fundet i Bordrup Klitplantage, OFN pers. med.

Sydlig kobbervandnymfe har spredt sig nordpå igennem en årrække og i de kommende år må arten forventes at blive fundet flere steder.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sydlig Kobbervandnymfe.

Hvornår ses den? Sydlig kobbervandnymfe er på vingerne fra midt i juni og frem til starten af september.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]

Atlasprojekt: NYT Se arten på Guldsmedeatlas.dk




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Erik Dylmer d. 03-01-2014. Beskrivelsen er senest redigeret af Erik Dylmer d. 20-01-2014.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dijkstra, K-D. 2006. Field Guide to the Dragonflies of Britain and Europe. British Wildlife Publishing

Nielsen, O.F. 1998. De Danske Guldsmede. Apollo Books

Askew, R.R. 2004. The Dragonflies of Europe. Harley Books

Billquist, M., Smallshire D. and Swash A. 2012. Svenska Trollsländeguiden. Hirschfeld Media





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator