Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. marts 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Liden Soldug (Drosera intermedia)
Foto: Birgit Knudsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | frø | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Liden Soldug (Drosera intermedia)
Foto: jan kunstmann


Foto/billede af Liden Soldug (Drosera intermedia)
Foto: Niels Peter Brøgger


Foto/billede af Liden Soldug (Drosera intermedia)
Foto: Louise Berg Hansen



Liden Soldug

Drosera intermedia (læst 7999 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kandebærerordenen (Nepenthales)
Familie: Soldugfamilien (Droseraceae)

Kendetegn: Liden Soldug har en bladroset af små, langstilkede, omvendt ægformede til aflangt dråbeformede blade. Bladene er til forskel fra Rundbladet Soldugs ret oprette Den har et blomsterskaft, der højst bliver 10 cm. højt og kun rager lidt længere op end bladene; det er ved grunden nedliggende, men bøjer brat opad.

Forveksling: Liden Soldug kendes let fra Rundbladet Soldug på den æg-dråbeformede bladfacon og blade der kun er ca. 1 cm. lange. Langbladet Soldug har aflange 3-4 cm. lange, nærmest lancetformede blade.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Rundbladet Soldug, Langbladet Soldug

Biologi: Liden Soldug har samme biologi som Rundbladet Soldug, se denne

Etymologi: Den er forklaret ved Rundbladet Soldug. Det latinske artsnavn intermedia sigter til, at bladformen er midt imellem Rundbladet og Langbladet Soldugs.

Det Danske artsnavn er selvforklarende.

Levested: Den er ikke i så udpræget grad som Rundbladet Soldug knyttet til tørvemos, men kan også vokse i fugtige hede- og klitlavninger, Den kan dog også træffes samme steder som Rundbladet Soldug i tørvemos, hvor mossets vækst ikke er for stærk.

Udbredelse: Liden Soldug forekommer hist og her til temmeligt sjældent i Nord- og Vestjylland. I resten af landet er den sjælden eller fraværende. Arten er i tilbagegang på grund af tilgroning og eutrofiering af voksestederne.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Liden Soldug.

Hvornår ses den? Den blomstrer juli-august, og er svær at få øje på uden for blomstringstiden.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 16-07-2011. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 12-04-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg, ISBN 87-02-02997-9)

Dansk Flora Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg (redaktion) ISBN: 87-02-03032-2

Skytte-Christiansen: Danmarks Vilde Planter 1956 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator