Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
23. februar 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Ringplettet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata var. junialis)
Foto: Svend Klarskov Lyholt

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Ringplettet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata var. junialis)
Foto: Søren Nygaard


Foto/billede af Ringplettet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata var. junialis)
Foto: Søren Nygaard


Foto/billede af Ringplettet Gøgeurt (Dactylorhiza majalis ssp. integrata var. junialis)
Foto: Søren Nygaard



Ringplettet Gøgeurt

Dactylorhiza majalis ssp. integrata var. junialis (læst 5613 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Orkidéordenen (Orchidales)
Familie: Orkidéfamilien (Orchidaceae)

Kendetegn: Ringplettet Gøgeurt afviger fra Maj-Gøgeurt (D. majalis ssp. majalis), som den ligner, ved at have smallere, stift oprette, lancetformede lysegrønne blade med mindre lysebrune og flere steder ringformede pletter.

Blomster er blegrosa med mørkerøde tegninger, aks cylindrisk.

Forveksling: Adskillelsen til Maj-Gøgeurt er svær:

Maj-Gøgeurt har bredere, mere slappe blade med store, mørke pletter, som sjældent er ringformede (mindre, lysebrune og ofte ringformede hos Ringplettet Gøgeurt).

I felthåndbogen kan du læse mere om: Maj-Gøgeurt, Kødfarvet Gøgeurt, Plettet Gøgeurt, Skov-Gøgeurt, Purpur-Gøgeurt

Biologi: Den karakteristiske orkidébiologi med de særlige mykorrhizaforhold, se beskrivelsen heraf under Maj-Gøgeurt.

Levested: Kalkpåvirkede enge og strandenge.

Udbredelse: Den har nogle få bestande langs Køge Bugt. Bestandene ved Køge har tidligere fejlagtigt være antaget for og beskrevet som Baltisk Gøgeurt. - For få år siden blev fundet en stor, livskraftig bestand ved Hundige Strand i den sydligste del af Køge Bugt Strandpark.

Den har også enkelte forekomster i Vest- og Nordjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Ringplettet Gøgeurt.

Hvornår ses den? Dem blostrer maj-juni som Maj-Gøgeurt, dog nok med maksimum senere end Maj-Gøgeurt.

Status: Arten er sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 11-03-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 14-02-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Beskrivelserne bygger på Den Ny Nordiske Flora. Det danske fund er beskrevet af Niels Faurholdt i Dansk Botanisk Forenings blad Urt 1998:1.




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator