Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Guldstjerne (Gagea lutea)
Foto: Jørn Skeldahl

Galleri:
Seneste billeder | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Guldstjerne (Gagea lutea)
Foto: Jørgen Hertz Thygesen


Foto/billede af Almindelig Guldstjerne (Gagea lutea)
Foto: Lars Keller


Foto/billede af Almindelig Guldstjerne (Gagea lutea)
Foto: Leif Knudsen



Almindelig Guldstjerne

Gagea lutea (læst 10978 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Liljeordenen (Liliales)
Familie: Liljefamilien (Liliaceae)

Kendetegn: Planten har et enligt løg. Der er et - eller sjældnere to - grundblade, som er 5-12 mm brede, rendeformede og med hætteformet spids. Blomsterstanden er 2-7 blomstret med glatte blomsterstilke og 2 svagt hårede højblade. Blosterblade er 15-18 mm lange og har afrundet spids. Støvfanget er grønt.

Variation: På tør bund kan den danne sterile eller næsten sterile bestande.

Forveksling: Den kan forveksles med de andre arter i slægten:

Eng-Gulstjerne: Næsten altid 2 hvide sideløg til det ældre, mørke løg, blade 3-6 mm brede og rendeformede helt til spidsen, uden hætteformet spids, stængel og blade ofte vinrøde ved grunden.

Liden Guldstjerne: Grundblad kun 1-2 mm bred, fladt eller svagt rendeformet og med sylformet spids. Blosterblade spidse, hårede ved basis. Ofte i sterile bestande.

Hylster-Guldstjerne: Mange små nye sideløg til det gamle løg, 2 hule, linjeformede grundblade og et par korte trinde højblade. Blosterblade svagt kloformede, butte.

Ager- Guldstjerne: Stængel for neden tæt dunhåret. 2 grundblade som er græsgrønne og fint furede, 1-2 mm brede. Stængel med 3-4 randhårede højblade. Blosterblade 13-15 mm.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Eng-Guldstjerne

Biologi: Flerårig løgvækst, hvor bladene visner ret tidligt på sæsonen. Frugten er en 3-rummet kapsel.

Levested: Fugtig, næringsrig muldbund i skove, krat, parker, gamle haver, kirkegårde, grøfter m.v.

Udbredelse: Almindelig på Øerne, Østjylland, Sønderjylland og Bornholm, ellers ret sjælden.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Guldstjerne.

Hvornår ses den? Blomstrer april-maj.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 16-03-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Lene Kjær Hansen d. 10-03-2009.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator