Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Blåbærugle (Conistra vaccinii)
Foto: Torben Geertz

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Blåbærugle (Conistra vaccinii)
Foto: Ruth Ahlburg


Foto/billede af Blåbærugle (Conistra vaccinii)
Foto: Erling Krabbe


Foto/billede af Blåbærugle (Conistra vaccinii)
Foto: Asbjørn Hillestoft



Blåbærugle

Conistra vaccinii (læst 448 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Sommerfugle (Lepidoptera)
Familie: Ugler (Noctuidae)

Kendetegn: Vingefang: 32-35 mm. Stor farvevariation fra lys rødbrune til sortbrune individer. Forvinger med varierende sorte aftegninger, afgrænsningen af nyremærket er oftest mørk. Forvinger med afrundede vingespidser.

Variation: Arten varierer rigtig meget, men kendes på den forholdsvis lille størrelse og runde vingeform.

Forveksling: Mange af de arter man ser om efteråret og vinteren har lignende farver, fordi de alle skal kunne gemme sig om dagen på denne årstid. Blåbæruglen kendes fra de andre på den forholdsvis lille størrelse og runde vingeform. Af de andre ugler man kan møde på denne årstid kan nævnes:

Sortmærket Overvintringsugle (Conistra rubiginosa), Satellitugle (Eupsilia transversa)

Biologi: C. vaccinii overvintrer som imago og parringen foregår om foråret. Larven lever april-juni, hvor den først lever af blade fra forskellige træer senere på flere urteagtige planter. Larven er oftest aktiv om natten. Den forpupper sig i jorden og 2-4 måneder senere kommer den imago frem.

Larvens foderplanter er: Eg, Elm, Slåen, Hvidtjørn, Dun-birk, Ægte-kastanje og Skræppe.

Levested: Findes i blandingsskov, parker, krat og haver, hvor larvens foderplanter findes.

Udbredelse: Arten er almindelig og talrig i det meste af landet.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Blåbærugle.

Hvornår ses den? Imago flyver i mildt vejr i skumringen og om natten fra september - december og igen efter overvintring fra marts-april. I milde vintre kan imago ses igennem hele perioden. C. vaccinii kommer både til lys og på sukkerlokning.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Skrevet/lagt på nettet af Sofie Kjeldgaard d. 16-09-2018
Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Top-Jensen, M og Fibiger, M, 2009, Danmarks sommerfugle, Bugbook Publishing.

Waring, P og Townsend, Ma, 2013, field guide to the Moths of Great Britain and Ireland, British Wildlife Publishing Ltd.

Skou, Peder, 1991, Nordens ugler, Apollo books.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator