Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. oktober 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Lys jordhumle (Bombus lucorum)
Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Lys jordhumle (Bombus lucorum)
Foto: Tommy Kaae


Foto/billede af Lys jordhumle (Bombus lucorum)
Foto: Elmer Pedersen


Foto/billede af Lys jordhumle (Bombus lucorum)
Foto: Martin Høj Hansen



 Lys jordhumle (Bombus lucorum) (læst 920 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Langtungebier (Apidae)

Kendetegn: Lys jordhumle er en super almindelig humlebi i Danmark, muligvis den mest almindelige. Dronningerne er mellem 18 og 22 mm og er derfor en af de større humlebier her i landet. Lys jordhumle hører til den store gruppe af humlebier som er sorte med gule bånd og hvid hale. Hunnerne (som enten er dronningerne eller arbejdere) har et gult bånd forrest på forkroppen (thorax), et gult bånd på andet bagkropsled (tergit) og en hvid hale. Dronningens lyse bånd er lyst citrongule, det forrest bånd er bredt og når en del nedenfor vingebasis. Halen er rent hvid. De klare farver med den sorte grundfarve gør lys jordhumle-dronningen til en smuk og kontrastrig humlebi, som er en æstetisk nydelse når de sidder i lilla krokus i det tidlige forår. Arbejderne er langt mere variable i farven og de gule bånd kan være smalle og mørkere gule end hos dronningen.

Hannerne er langt mere variable, og kan til tider være helt halmgule. De kan dog kendes på de gule hår mellem øjnene (se mere under forveksling).

Variation: Hos hannerne er variationen som sagt stor, de er dog generelt mere lyse end hunnerne og har gule/lyse hår mellem øjnene. Dronningen udviser ikke den store variation og er derfor med lidt øvelse mulig at bestemme i felten. Arbejderne derimod er meget variable i farven og bredden af det gule bånd på forkroppen variere, ligesom den hvide hale også kan være mere smudsig. Herved overlapper de med flere lignende arter (se mere under forveksling).

Der forekommer sjældent melanistiske individer, hvor den gule krave forrest på forkroppen er kraftigt reduceret eller helt mangler.

Forveksling: Lys jordhumle forveksles nemt med de tre andre arter af jordhumle, mørk jordhumle (B. terrestris), pilejordhumle (B. cryptarum) og kravejordhumle (B. magnus). Da der er et stort overlap mellem arterne er det derfor ikke muligt at adskille arbejderne af de fire arter fra hinanden. De følgende karakterer gælder derfor kun dronninger og hanner.

Dronninger (ses i det tidlige forår og igen i højsommeren indtil efteråret)

Mørk jordhumle: Dronningen hos mørk jordhumle har et smallere bånd på forkroppen. Båndet er ofte orange eller til tider brunligt og derfor meget mørkere end hos lys jordhumle. Båndet når kun lidt nedenfor vingebasis. Halen hos mørk jordhumle dronningen er oftest smudsig hvid og ikke rent hvid som hos lys jordhumle. Mørk jordhumle er, ligesom lys jordhumle, meget almindelig i Danmark og derfor oftest den mest oplagte forveksling.

Pilejordhumle: Dronningen hos pilejordhumle har også citrongule bånd og halen er også rent hvid, som hos lys jordhumle. Pilejordhumle har en mørk S-formet tegning i det gule bånd på forkroppen lige ved vingebasis. Det er en karakter der kræver rimeligt gode fotos eller indsamling af dyret for at afgøre. Pilejordhumle er mindre almindelig end lys og mørk jordhumle, men den er udbredt over hele landet og formodentlig underregistreret.

Kravejordhumle: Dronningen hos kravejordhumle har et meget bredt og markant bånd på forkroppen. Båndet er halmgult og ligger derfor farvemæssigt lidt i mellem lys og mørk jordhumle. Båndet når langt nedenfor vingebasis. Kravejordhumle er mere lokalt forekommende og findes oftest på hedelokaliteter i Jylland.

Hanner (som kun ses fra sent forår/sommer indtil efteråret)

Mørk jordhumle: Hanner hos mørk jordhumle ligner hunnerne, men det gule bånd når hos hannerne en del under vingebasis. Bagkroppens behåring er nydelig kortklippet. Modsat hannerne af lys jordhumle har mørk jordhumle hanner aldrig gule hår mellem øjnene.

Pilejordhumle: Hos hanner af pilejordhumle er behåring på bagkroppen mere sjusket og plysset end hos mørk jordhumle hannerne. Behåringen mellem øjnene er altid mørk og derfor kendes den let fra lys jordhumle hanner.

Kravejordhumle: Hanner hos kravejordhumle er dem der minder mest om lys jordhumle-hanner. Behåringen mellem øjnene er gul og der er gule/lyse hår på 1. bagkropsled og bagkanten af forkroppen. Som en mulig karakter til adskillelse nævnes det at kravejordhumle ikke har lyse hårspidser i de mørke partier og derfor fremstår mere mørk end lys jordhumle. Spørgsmålet er dog om det er et helt sikkert kendetegn. Ellers er det nødvendigt med genitial undersøgelse, som hos humlebier heldigvis er en ret enkel operation.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Mørk jordhumle

Biologi: Når dronningen vågner fra sit vinterhi i midten af marts, starter den med at fylde depoterne med nektar. Den besøger ofte arter af pil, tvetand, krokus samt andre tidlige forårsarter. Når dronningen har tanket op starter eftersøgningen for at finde et egnet redested. Lys jordhumle er rimelig bred i sit valg af redested, men den foretrækker reder nær jorden. Græstuer, forladte musehuller og huller i stensætninger er typiske eksempler.

Når reden er etableret starter æglægningen. Dronningen kan holde æggene varme i kolde perioder ved at anvende svingninger i den kraftige brystmuskulatur. Dronningen står selv for at opfostre de første larver, der udvikler sig til boet første arbejdere. Her efter begynder arbejderne at overtage sliddet med at bringe føde til boet. I starten hjælper dronningen aktivt til med fødesøgningen, men efterhånden som boet vokser bliver dronningen mere og mere koncentreret om de hjemlige gøremål. Til sidst forlader dronningen overhovedet ikke boet.

De meget effektive lys jordhumle-arbejdere udnytter en lang række planter til at skaffe pollen og nektar. Arten har fint kunne tilpasse sig til det eksotiske udvalg af planter i de danske haver og parker. Dette er nok også en af forklaringerne på at lys jordhumle er så almindelig. Det skal dog siges at lys jordhumle er en ret korttunget humlebi og derfor er blomster med dybe kronrør en udfordring. Her er langtungede arter som havehumle (B. hortorum) og agerhumle (B. pascourum) bedre stillede. Sidst på sæsonen ser man dog af og til lys jordhumle-arbejdere der har lært at snyde blomsterne, ved simpelthen at bide hul i kronrøret helt nede hvor nektaren befinder sig. På den måde bliver blomsten ikke bestøvet og det er derfor heller ikke en holdbar relation på den lange bane. Evnen til at bestøve særligt udfordrende blomster er en anden mulig grund til lys jordhumles succes. Hos planter som perikon og rynket rose kan pollen ikke umiddelbart frigives. Lys jordhumle arbejderne er imidlertid i stand til at vibrere kroppen så kraftigt at pollen frigives, den såkaldte buzz-fouragering.

Boet kulminere når det, i løbet af sommeren, når en størrelse på omkring 200-400 individer. Her begynder produktionen af nye dronninger og hanner. Hannerne flyver ud af boet for aldrig at komme tilbage, mens de nye dronninger får lov at overnatte i boet. Sidst på sæsonen kan man tit finde de forviste hanner hænge sovende fra kanten af et blad.

Når de nye dronningerne er udparrede begynder de at lede efter et egnet sted til at gå i vinterhi. Hannerne og arbejderne dør når sæsonen slutter.

Ligesom hos mange andre sociale insekter er der en lang række parasitter og ubudne gæster tilknyttet humlebiboet. Mest markant er nok lys jordsnyltehumle (Bombus bohemicus), som er en humlebi der har ændret levevej fra slider til samfundsnasser. Snyltehumle dronninger er store pansrede dræbermaskiner, som frygtløst kravler ind i boet. I starten angriber jordhumle arbejderne hidsigt, og snyltehumle-dronningen forsvarer sig. Hvis den overlever de første angreb, begynder arbejderne at ignorere den og acceptere dens tilstedeværelse. Herefter begynder snyltehumlen, i bedste gøge-stil, at lægge sine egne æg og lade jordhumle arbejderne opfostre dem.

Lys jordhumle er også ofte parasiteret af mider. Miderne ses ofte på de nye dronninger i sensommeren hvor de forsøger at hitch-hike sig med til det nye bo. Der er mange midearter der lever i forbindelse med humlebiboet. En del lever af efterladenskaber i boet og har derfor ikke den store negative effekt på humlebierne. Andre mide-arter lever inde i humlebierne og er derfor til stor skade for dem.

Spyfluen Brachiocoma devia, hvepsefluen Sicus ferrugineus og pukkelfluen Megaselia giraudii er andre eksempler på arter der lukrere på lys jordhumle-boet.

Levested: Lys jordhumle findes i stort set alle biotoper, da den har et meget bredt udvalg af nektar- og pollenkilder. Den findes dog oftest i haver, parker, og i det dyrkede land. Men også på overdrev, enge og heder.

Udbredelse: Arten er almindelig i hele landet og er kendt fra alle distrikter, samt på de fleste øer.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Lys jordhumle.

Hvornår ses den? De første overvintrende dronninger flyver, som nogle af de tidligste humlebier, allerede fra midten af marts. Det er ifølge litteraturen en smule senere end mørk jordhumle. Og det er da også oftest mørk jordhumle der reporteres som årets først flyvende humlebi. Der er dog næppe tale om mere end par ugers forskel.

Arbejderne kommer i løbet af april/maj og boet kulminere i løbet af juni. Her ses også de først nye dronninger og hanner. De sidste individer flyver helt indtil slutningen af september/start oktober.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Kåre Würtz Sørensen d. 01-06-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Kåre Würtz Sørensen d. 09-06-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Amiet, F. (1996) Hymenoptera, Apidae 1. Teil, Allgemeiner Teil, Gattungschlüssel, die Gattung Bombus und Psithyrus. Insecta Helvetica volume 12, Schweizerischen

Entomologischen Gesellschaft.

Benton, T. (2009). Bumblebees. Collins.

Bertsch, A. Schweer, H. Tizer, A. (2004). Discrimination of the bumblebee species Bombus lucorum, B. cryptarum and B. magnus by morphological characters and male labial gland secretions. Entomologische Beiträge. 54 (2004) 2. S. 365-386

Bumblebee.org. Bombus terrestris (buff-tailed bumblebee) and lucorum (white-tailed bumblebee).

Cederberg, B. Mossberg, B. (2012) Humlor i Sverige - 40 Arter att älske och förundras över. Bonnier Fakta

Dupont, Y. L. Madsen, H. B. (2010) Humlebier. Natur og Museum nr. 1 marts.

Edwards, M. Jenner, M. (2005). Field Guide to the Bumblebees of Great Britain and Ireland. Ocelli.

Gokcezade, J. F. Greben-Krenn, B. A.

Neumayer, J. Krenn, H. W. (2010) Feldbestimmungsschüssel für die Hummeln Österreichs. Deutschland und der Schweiz (Hymenoptera, Apidae).

Linzer biologiche Beiträge. 42/1. S. 5-42.

Falk. S. Lewington, R. (2015). Field Guide to the Bees of Great Britain and Ireland. British Wildlife Field Guides. Bloomsbury.

Løken, A. (1973). Studies on Scandinavian Bumble Bees (Hymenoptera, Apidae). Norsk Entomologisk Tidsskrift. Volume 20, No. 1. S. 1-218.

Madsen, B. Rasmussen, C. Schmidtz, H. T. (2016). Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa 4212, Magnolia Press.

Maus, V. von. (1994). Bestimmungsschlüssel für die Hummeln der Bundesrepublik Deutschland. Deutscher Jugendbund für Naturbeobachtung.

Rożej, E. Witaliński, W. Szentgyörgyi, H. Wantuch, M. Moroń, D. l Woyciechowski M. (2012). Mite species inhabiting commercial bumblebee (Bombus terrestris) nests in Polish greenhouses. Experimental and Applied Acarology. March; 56(3): 271282.

Schmid-Hempel, P. (1994). Parasites and social insects. Experimental Ecology, 26. S. 255-271.

Söderström, B. (2013) Sveriges humlor en fälthandbök. Entomologiska föreningen i Stockholm.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator