Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
22. august 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Blå Oliebille (Meloe violaceus)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | larver | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Blå Oliebille (Meloe violaceus)
Foto: Hjalte Kjærby


Foto/billede af Blå Oliebille (Meloe violaceus)
Foto: Westy Esbensen


Foto/billede af Blå Oliebille (Meloe violaceus)
Foto: Gunnar Knudsen



Blå Oliebille

Meloe violaceus (læst 14523 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Oliebiller (Meloidae)

Kendetegn: Blå Oliebille er en meget stor bille. En ægfyldt hun kan sagtens blive 4 cm lang. Den har i regelen et kraftigt blåt metalskær, men det kan undertiden mangle helt. Artens vigtigste kendetegn er, at pronotums bagkant har et tydeligt stumpvinklet indhak. Men det kan være mindre udviklet. Hannens antenner er tydeligt knæbøjede. Antenneleddene og pronotum er længere end hos Grøn og Korthalset Oliebille.

Variation: Det blå metalskær kan mangle helt. Desuden kan indhakket på pronotums bagrand være mindre udviklet.

Forveksling: Kan forveksles med de 3 andre arter i slægten.

Sort Oliebille (Meloe proscarabaeus) ligner meget, men denne har lige bagkant på pronotum (dog kan den have et lille indhak) og har grovere struktur på hoved, pronotum og dækvinger.

Grøn Oliebille (M. variegatus) og Korthalset Oliebille (M. brevicollis) har kortere pronotum og antenneled.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Korthalset Oliebille, Sort Oliebille

Biologi: Oliebillerne har en meget spændende biologi.

Æggene lægges i jorden, og når de klækkes søger de "luselignende" larver (triungulinlarver kaldes de) op i en blomst, hos Blå oliebille oftest Vorterod. Her venter de på, at et individ af en af de enlige bier sætter sig og bestøver blomsten. De griber fat i alle insekter, der sætter sig på blomsten, hvorved kun få larver ender på den rigtige vært. Bien flyver hjem til sit bo, hvor larverne hopper af. Her lever de af honning og biens æg og larver. Nede i boet skifter de form, og kommer til at ligne en oldenborrelarve. Larven forpupper sig og kommer frem som voksen bille om foråret.

Levested: Blå Oliebille træffes langt oftere i skove end de andre oliebiller. Den kan også findes på overdrev og kystklinter.

Udbredelse: Da arten ofte findes i løvskove, er den især udbredt i de østlige egne. Den mangler dog i det meste af Midt og Sydsjælland

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Blå Oliebille.

Hvornår ses den? Den voksne bille ses fra marts til maj

Status: Arten findes hist og her i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Hjalte Kjærby d. 14-05-2013. Beskrivelsen er senest redigeret af Anni Lene Nielsen d. 11-12-2016.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator