Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. februar 2020
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Havørred (Salmo trutta trutta)
Foto: Bo Skelmose

Galleri:
Seneste billeder | adulte | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Havørred (Salmo trutta trutta)
Foto: Kurt Christiansen


Foto/billede af Havørred (Salmo trutta trutta)
Foto: Klaus Thommesen


Foto/billede af Havørred (Salmo trutta trutta)
Foto: Philippe Provencal



Havørred

Salmo trutta trutta (læst 3778 gange)

Klasse: Benfisk (Actinopterygii)
Orden: Lakseordenen (Salmoniformes)
Familie: Laksefamilien (Salmonidae)

Kendetegn: Havørreden er en torpedoformet laksefisk, der kan måle op til 110cm og veje op til 15 kg. I havet er den oftest sølvblank med små sorte pletter på ryg og sider. Som andre laksefisk har den en lille fedtfinne på ryglinien nær halen.

Variation: Når den om sommeren/efteråret forlader saltvandet for at gyde i åer og bække, skifter den gradvist til yngledragt med brun bundfarve og røde og sorte pletter på siden. Senere kan den blive næsten sort, inden den igen forlader ferskvandet.Hannen udvikler en såkaldt kæbekrog i parringstiden.

Forveksling: Kan forveksles med laksen, som er slankere og kan blive væsentligt større end havørreden - op til 30 kg. Ofte er en skælprøve eller en dna-test nødvendig for at adskille de to arter. Bækørreden og søøreden, som forbliver i ferskvand hele deres liv, er strengt taget kun adskilt fra havørreden ved netop det faktum, at de forbliver i ferskvand.De har en brunlig bundfarve og røde pletter langs sidelinjen.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Bækørred

Biologi: Havørreden er en rovfisk, som opholder sig hovedparten af sit liv i saltvand, i fjorde og andre kystnære områder, hvor den jager småfisk, rejer og diverse orme.Om sommeren og efteråret vandrer den nogle år op i den å/bæk, hvor den selv er klækket og deltager i parringen. Hunnen lægger æggene i grusbunker, som hun har gravet i bunden af bækken/åen, og hannen befrugter dem samtidig. Dette sikrer optimale iltforhold for æg og yngel. Når fisken har opholdt sig i ferskvand i min. 1 år, bliver den til en smolt, som vandrer ud i saltvand for at fouragere.Her vokser den ofte voldsomt og bliver efter få år klar til at foretage sin første gydevandring.

Levested: Havørreden findes i fjorde og andre kystnære områder, ofte på ret lavt vand. Ynglende fisk trækker op i åer og bække.

Udbredelse: Er hjemmehørende i Europa. Den er indført i mange andre tempererede egne i verden.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Havørred.

Hvornår ses den? Hele året.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jørgen Stefansen d. 04-10-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Jørgen Stefansen d. 23-08-2017.
Se historik
.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator