Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
18. september 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Sekspunktet Kvikløber (Agonum sexpunctatum)
Foto: Ole Martin

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Sekspunktet Kvikløber (Agonum sexpunctatum)
Foto: Jens Søgaard Hansen


Foto/billede af Sekspunktet Kvikløber (Agonum sexpunctatum)
Foto: Mogens Skov Andersen


Foto/billede af Sekspunktet Kvikløber (Agonum sexpunctatum)
Foto: Morten Kofoed-Hansen



Sekspunktet Kvikløber

Agonum sexpunctatum (læst 680 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Biller (Coleoptera)
Familie: Løbebiller (Carabidae)

Kendetegn: Længde: 7,8-9 mm. Ben og følehorn er sorte. Normalt er hoved og pronotum kraftigt metalgrønne, mens dækvingerne er kobberøde med grønlige siderande.

Pronotum er ca. 1/2 gang bredere end langt med stærkt rundede sider og fuldstændigt afrundede baghjørner. Dækvingerne er kun meget svagt udvidede bagud og har fine striber, 3. stribemellemrum har 4-8 punktgruber, normalt 6.

Forveksling: Normaltfarvede eksemplarer er let kendelige ved den ovenfor beskrevne farvetegning.

Den største forvekslingsmulighed er Fintstribet kvikløber (Agonum muelleri), som dog let adskilles ved at have lyse skinneben. I øvrigt er den mindre farvestrålende og har maksimalt 4 punktgruber i 3. stribemellemrum.

Højmosekvikløber (Agonum ericeti) ligner også en del, men den har svagere rundede sider på pronotum og stumpvinklet afsatte baghjørner. Den har i øvrigt ensfarvet metalskær over hele kroppen.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Fintstribet Kvikløber

Biologi: Føden består af små leddyr som springhaler, tovinger og mider.

Levested: På solåben og fugtig bund, som enge og moser, både på næringsrig og næringsfattig bund.

Udbredelse: Arten er fundet i alle landsdele og er ret almindelig.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Sekspunktet Kvikløber.

Hvornår ses den? Primært april-august.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Mathias Holm d. 29-12-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Mathias Holm d. 29-12-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Viktor Hansen, 1968: Danmarks Fauna 76 - Biller XXIV. Sandspringere og løbebiller.

Lindroth, 1985: The Carabidae (Coleoptera) of Fennoscandia and Denmark. - Fauna Entomologica Scandinavica, vol 15, part 2

Den danske rødliste:

- se linket HER





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator