Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
21. november 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata)
Foto: Peter Witt

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata)
Foto: Søren Nygaard


Foto/billede af Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata)
Foto: Per Thomassen


Foto/billede af Ægbladet Fliglæbe (Neottia ovata)
Foto: Frej Schmedes



Ægbladet Fliglæbe

Neottia ovata (læst 6719 gange)

Klasse: Enkimbladede (Liliopsida)
Orden: Orkidéordenen (Orchidales)
Familie: Orkidéfamilien (Orchidaceae)

Kendetegn: Ægbladet Fliglæbe bliver 20-60 cm høj.

Stænglen er kirtelhåret og med et par 4-13 (-20) cm lange ovale stængelblade. Blomsterklasen er 7-25 (-35) cm lang.

Blomsterne har ganske små, lidet iøjnefaldende støtteblade. Læben er smal, 7-15 mm, gulgrøn og karakteristisk tvedelt (jfr.navnet Fliglæbe).

Variation: Se kendetegn.

Forveksling: Der er i Danmark ikke de store forvekslingsmuligheder.

Hjertebladet Fliglæbe (Listera cordata) er meget mindre og spinklere (5-20 cm) og gror i reglen næringsfattigt i fugtige nåleskove, skovsumpe etc; støttebladene i blomsterstanden er meget korte og ganske uanseelige. Desuden er den sjælden i Danmark.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Poselæbe, Rederod

Biologi: Den sædvanlige orkidébiologi med mykorhiza etc. (Se f.eks. omtalen under Maj-Gøgeurt).

Den har en ret effektiv vegetativ formering ved hjælp af jordstænglen, især hvor den trives godt.

Den ædes ofte af rådyr og harer.

Det latinske slægtsnavn "Listera" er afledt af navnet på den engelske læge og naturforsker Martin Lister (1638-1711). Artsnavnet "ovata" betyder "ægformet" og hentyder til bladenes form.

I nyeste tid er den sat i samme slægt som Rederod, Neottia, som den ligner særdeles meget i blomsten, hvor "Neottia" kommer af græsk "neotti", som betyder "rede", "fuglerede".

Levested: Især på lidt fugtig, gerne vældpræget og kalkpræget skovbund, karakteristisk for frodig askeskov på lidt fugtig bund, men også andre steder.

Udbredelse: Hist og her på Øerne, i Syd- og Østjylland og på Bornholm, ellers sjælden.

På den karakteristiske biotop: etableret, frodig askeskov på fugtig, vældpræget bund mangler den sjældent.

Ægbladet Fliglæbe er i den nye rødliste vurderet som Ikke truet (LC, least concern).

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Ægbladet Fliglæbe.

Hvornår ses den? Blomstrer juni-juli. De karakteristiske blade kan erkendes et stykke hen på væsktsæsonen.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 08-03-2006. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 03-12-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator