Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
20. september 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Hvid Hestehov (Petasites albus)
Foto: Poul Olsen

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | individer i knop | vegetative individer | vinterstander | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Hvid Hestehov (Petasites albus)
Foto: Martin Reimers


Foto/billede af Hvid Hestehov (Petasites albus)
Foto: Karsten Thomsen


Foto/billede af Hvid Hestehov (Petasites albus)
Foto: Carsten Holm Clausen



Hvid Hestehov

Petasites albus (læst 5697 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Kurvplanteordenen (Asterales)
Familie: Kurvplantefamilien (Asteraceae)

Kendetegn: De blomstrende forårsskud bliver indtil 50 cm. høje og har indtil 40 kurve i en tætblomstret, skærmagtig stand.

Blomsterne har bleggrønne kurvblade og hvide blomster.

Forårsskuddene er beklædt med ca. 5 cm. lange bleggrønne, lancetformede blade.

Rosetbladene (sommerbladene) er 15-25 cm, nyreformede og med ører ved grunden; der er hvidfiltede på undersiden. De har uregelmæssige spidser og takker af forskellig længde.

Forveksling: Rød Hestehov har rødlige blomster og langt smallere og blegere stængelblade.

Japansk Hestehov, som er den anden art i slægten, der ligner mest, har lyst grøngule blomster med et hvidligt skær, og meget kraftigere indtil 15 cm. lange, tungeformede stængelblade; den har moderat hårde bladundersider med korte tænder (takker) af samme længde.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Japansk Hestehov, Rød Hestehov, Filtet Hestehov, Følfod

Biologi: Den er tvebo (med særskilte han- og hunplanter) som de andre arter i slægten, og blomsterne bestøves af honningsøgende insekter.

Den har vegetativ formering med sin krybende jordstængel.

Etymologi

Se Rød Hestehov. Albus er hvid.

Levested: Lidt fugtig, skygget og næringsrig lerbund langs vandløb og i og uden for skov.

Udbredelse: Hjemmehørende art.

Hvid Hestehov er temmelig sjælden i Danmark, hyppigst i Østjylland.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Hvid Hestehov.

Hvornår ses den? Hvid Hestehov blomstrer marts-april.

Status: Arten er relativt sjælden i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 05-04-2016. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 07-04-2016.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator