Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Århus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
17. august 2017
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig vejhveps (Anoplius viaticus)
Foto: jens veilgaard vendelbo

Galleri:
Seneste billeder | imago | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig vejhveps (Anoplius viaticus)
Foto: Kjeld Brem


Foto/billede af Almindelig vejhveps (Anoplius viaticus)
Foto: Jan Lyngby


Foto/billede af Almindelig vejhveps (Anoplius viaticus)
Foto: Claus Halkjær



 Almindelig vejhveps (Anoplius viaticus) (læst 260 gange)

Klasse: Insekter (Insecta)
Orden: Årevinger (Hymenoptera)
Familie: Vejhvepse (Pompilidae)

Kendetegn: En ca 8-14mm stor sort vejhveps som er orangerød forrest på bagkroppen. Hunnen af Almindelig vejhveps kendes nemt på at de orangerøde bagkropsled er opdelt med sort imellem sig - derfor det engelske navn black-banded spider wasp.

Forveksling: Hannen er svær at skelne fra andre vejhvepse, men hunnens sorte bånd på den orange del af bagkroppen gør arten karakteristisk. En lignende vejhveps uden sorte bånd er enten Anoplius infuscatus, en vejhveps i slægten Arachnospila eller slægten Evagetes.

Vejhvepse er dog hurtige på farten, når de dog ikke slæber rundt på en edderkop, og mange arter af vejhvepse har orangerød bagkrop. Derfor er det en god ide at lægge godt mærke til hvepsen så man er helt sikker i sin sag.

Biologi: Almindelig vejhveps er en lidt ualmindelig vejhveps på den måde at de voksne individer overvintrer i en dvaletilstand i et relativt dybt hul i jorden. Dette muliggør at arten kan begynde sæsonen tidligere end andre vejhvepse, så tidligt som fra marts.

Når sæsonen endelig er i gang, er hunnen i fuld færd med at indsamle egnede edderkopper til sit afkom - en adfærd som vejhvepse er kendt for. Hun leder primært efter Jagtederkopper, Lycosidae, men kan også tage Museedderkopper, Gnaphosidae, Tragtspindere, Agelenidae, Krabbeedderkopper, Thomisidae, og Springedderkopper, Salticidae. Når hun har fundet et offer, ser hun det an og finder et egnet sted at stikke. Kampen mellem en edderkop og en vejhveps er en meget ulige kamp - hvepsen har så meget styr på situationen at edderkoppens bedste forsvar er at flygte. Vejhvepsen kan finde på at klippe edderkoppens ben af efter den er paralyseret af hvepsens gift. Bagefter slæber hun den stadigt levende edderkop hen til et sandet sted, hvor hun graver et ikke særligt dybt hul med sine dertil indrettede forben. Her bliver edderkoppen gravet ned med et vejhvepseæg på dens krop. Edderkoppen dør først sent i forløbet idet den udklækkede vejhvepselarve venter lidt med at æde de vitale dele, så måltidet holdes frisk.

Hunnen bliver ved med at lave reder på denne måde. Rederne placeres gerne i nærheden af hinanden så hun har bedre mulighed for at beskytte sit afkom, især mod artsfæller. Andre vejhvepsehunner kan nemlig finde på at grave edderkopperne frem for at lægge deres egne æg på dem. Artsfæller er også set stjæle de paralyserede edderkopper mens vejhvepsenhunnen udgraver en ny rede, hvilket medfører at vejhvepsen af og til lægger sin fangst i områder med græs, så edderkoppen er mindre synlig under udgravningen.

Levested: Ligesom mange andre vejhvepse er arten glad for sandede områder som fx vejkanter - sandsynligvis derfor familienavnet "Vejhvepse". Almindelig i hele Danmark på nær Bornholm.

Udbredelse: Europa

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig vejhveps.

Hvornår ses den? Marts til september

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Jonas Lutz d. 30-07-2017. Beskrivelsen er senest redigeret af Jonas Lutz d. 01-08-2017.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Wikipedia - se linket HER




Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator