Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
24. juni 2019
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Almindelig Milturt (Chrysosplenium alternifolium)
Foto: Søren Tolsgaard

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | blomstrende individer | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Almindelig Milturt (Chrysosplenium alternifolium)
Foto: Martin Reimers


Foto/billede af Almindelig Milturt (Chrysosplenium alternifolium)
Foto: Hanne Farnæs


Foto/billede af Almindelig Milturt (Chrysosplenium alternifolium)
Foto: Per Thomassen



Almindelig Milturt

Chrysosplenium alternifolium (læst 271 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Stenbrækordenen (Saxifragales)
Familie: Stenbrækfamilien (Saxifragaceae)

Kendetegn: En lav indtil 15 cm. høj plante med tynde rodslående udløbere.

Bladene er spredtstillede, nyreformede og rundtakkede.

Stænglen ender i en flad, kvastformet stand af gullige blomster omgivet af vandret udstående gulgrønne højblade. Den enkelte blomst er ret uanseelig, men sammen med de gulgrønne højblade bliver blomsterstanden ganske iøjnefaldende.

Forveksling: småblomstret Milturt er indtil 10 cm. høj og har tueformet samlede ved grunden nedliggende skud. Den har næsten kredsrunde modsatte blade (ikke spredte og nyreformede), der er mindre end hos Almindelig Milturt, og blomsterstanden er tydeligt mere grønlig.

I felthåndbogen kan du læse mere om: Småbladet Milturt

Biologi: En flerårig urt med insektbestøvning, der suger honning, der udskilles af frugtknudens flade overside.

Frugten er en kapsel.

Etymologi:

Chrysosplenium er af græsk: khrysis=guld og splen=milt og hentyder til blomsternes gyldne farve og til de medicinske egenskaber, man tidligere tillagde Almindelig Milturt som lægemiddel mod sygdomme i milten.

Det danske slægtsnavn er inspireret af de videnskabelige slægtsnavn. Alternifolium hentyder til, at bladene sidder spredt på stænglen og ikke modsat som hos Småbladet Milturt.

Levested: Den vokser på fugtig, næringsrig bund i aske- og elleskove og langs randen af bække, kildevæld og grøfter.

Udbredelse: Den er ret almindelig øst for isens hovedstilstandslinje i skovegne, men i aftagende hyppighed på grund af opdyrkning og tørlægning af skovmoser.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Almindelig Milturt.

Hvornår ses den? Almindelig Milturt blomstrer april-maj.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 28-03-2019. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 31-03-2019.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondatapolitik | Translator