Se alle 

 ID-billeder

  • Fotograf: Finn Krone
    Foto: Finn Krone
  • Fotograf: Jørgen Christiansen
    Foto: Jørgen Christiansen
  • Fotograf: Conny Bruun
    Foto: Conny Bruun

Atlas

: Skovsyre overvåges i Atlasprojektet Danmarks Karplanter

Kendetegn

: En spæd skovbundsplante med vidtforgrenet jordstængel. Jordstænglen bærer skælformede lavblade og 3-koblede løvblade med småblade, der er omvendt hjerteformede og grønne på oversiden, rødligt anløbne på undersiden.

De store blomster er hvide med violette årer, sjældnere lyslilla. Deres stilke udgår fra hjørnerne af jordstænglens løvblade. - Den er altså helt uden overjordisk bladbærende stængel.

Frugten er en 5-rummet kapsel.

Skovsyre
Bedste identifikationsfoto udvalgt af Naturbasen medlemmer
Foto: Yvonne Engmann

Forveksling

: Skovsyre kan næppe forveksles med andre danske planter, når den er i blomst. Der findes flere dyrkede og forvildede arter, der ligner på bladformen, men har anderledes blomsterfarve.

Rank Surkløver har ret lignende blade, men strakt stængel og gule blomster. Den findes hist or her som haveukrudt: www.fugleognatur.dk/artintro...

Nedliggende Surkløver med nedliggende stængel og gule blomster findes hist og her som ukrudt i haver og på gartnerier: www.fugleognatur.dk/artintro...

Stiv Surkløver med opret vækst og gule blomster er et ret sjældent ukrudt på gartnerier og dyrkes vist også.

Udbredelse

: Almindelig til meget almindelig i skove landet over.
Skovsyre - udbredelseskort

Hvornår ses den?

: Den blomstrer april-maj.

Tidsmæssig fordeling

af Skovsyre baseret på Naturbasens observationer:
Skovsyre - ugentlig fordeling
Se også månedlig fordeling

Skovsyre - månedlig fordeling

Biologi

: En flerårig plante med insektbestøvning og selvbestøvning. Den har også effektiv vegetativ formering qua den vidtkrybende jordstængel.

Frugterne spredes ved at kapslen ved modenhed revner, hvorefter frøene slynges eksplosionsagtigt af sted.

Den nederste del af bladstilken er opsvulmet og fungerer som gemme for oplagsnæring, når resten af bladet er visnet bort.

Etymologi:

Oxalis er et gammelt græsk navn brugt om en ukendt syrligt smagende plante: oxys: sur. Acetocella betyder "den lille syre" og sigter også til plantens syrlige smag.

Det danske artsnavn er nærmest selvforklarende. Slægtsnavnet Surkløver skyldes bladenes syrlige smag og lighed med kløverblade.

Skovsyre er spiselig, men bør ikke indtages i for store mængder. Den inderholder oxalsyre, som er en dicarboxylsyre der forekommer flere planter med sur smag, bl.a. rabarber. Calcium danner det tungt opløselige salt, calciumoxalat, med oxalsyre. Fødevarer der indeholder store mængder oxalsyre kan hæmme absorptionen af calcium fra tarmkanalen. Da calcium er nødvendig for knogleopbygningen og for en lang række andre fysiologiske funktioner bl.a. normal muskelfunktion kan en lav calciumoptagelse være problematisk. Planter med højt oxalsyreindhold fx rabarber og spinat tilsættes ofte en calciumchloridopløsning for at fælde oxalsyren som calciumoxalat, derved sikres calciumoptagelsen fra tarmkanalen.

Levested

: Skovbund i løv- og nåleskov, især på den lidt, men ikke meget, næringsfattige bund.
Litteratur brugt til denne beskrivelse
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Det danske wikipediaopslag om oxalsyre.

De senest indberettede arter i Naturbasen: