Forside» I samarbejde med Naturhistorisk Museum Aarhus Log ind | Opret profil | Hjælp
fyld
27. april 2018
 

Felthåndbogen



Foto/billede af Skovsyre (Oxalis acetosella)
Foto: Finn Krone

Galleri:
Seneste billeder | afblomstrede individer | aftagende blomstring | blomstrende individer | frø | individer i knop | med frø/frugt | vegetative individer | id-billeder | situationer/adfærd

Foto/billede af Skovsyre (Oxalis acetosella)
Foto: Bent-Ole Ludvigsen


Foto/billede af Skovsyre (Oxalis acetosella)
Foto: Kenneth Persson


Foto/billede af Skovsyre (Oxalis acetosella)
Foto: Jørgen Christiansen



Skovsyre

Oxalis acetosella (læst 818 gange)

Klasse: Tokimbladede (Magnoliopsida)
Orden: Storkenæbordenen (Geraniales)
Familie: Surkløverfamilien (Oxalidaceae)

Kendetegn: En spæd skovbundsplante med vidtforgrenet jordstængel. Jordstænglen bærer skælformede lavblade og 3-koblede løvblade med småblade, der er omvendt hjerteformede og grønne på oversiden, rødligt anløbne på undersiden.

De store blomster er hvide med violette årer, sjældnere lyslilla. Deres stilke udgår fra hjørnerne af jordstænglens løvblade. - Den er altså helt uden overjordisk bladbærende stængel.

Frugten er en 5-rummet kapsel.

Forveksling: Skovsyre kan næppe forveksles med andre danske planter, når den er i blomst. Der findes flere dyrkede og forvildede arter, der ligner på bladformen, men har anderledes blomsterfarve.

Rank Surkløver har ret lignende blade, men strakt stængel og gule blomster. Den findes hist or her som haveukrudt: - se linket HER

Nedliggende Surkløver med nedliggende stængel og gule blomster findes hist og her som ukrudt i haver og på gartnerier: - se linket HER

Stiv Surkløver med opret vækst og gule blomster er et ret sjældent ukrudt på gartnerier og dyrkes vist også.

Biologi: En flerårig plante med insektbestøvning og selvbestøvning. Den har også effektiv vegetativ formering qua den vidtkrybende jordstængel.

Frugterne spredes ved at kapslen ved modenhed revner, hvorefter frøene slynges eksplosionsagtigt af sted.

Den nederste del af bladstilken er opsvulmet og fungerer som gemme for oplagsnæring, når resten af bladet er visnet bort.

Etymologi:

Oxalis er et gammelt græsk navn brugt om en ukendt syrligt smagende plante: oxys: sur. Acetocella betyder "den lille syre" og sigter også til plantens syrlige smag.

Det danske artsnavn er nærmest selvforklarende. Slægtsnavnet Surkløver skyldes bladenes syrlige smag og lighed med kløverblade.

Skovsyre er spiselig, men bør ikke indtages i for store mængder. Den inderholder oxalsyre, som er en dicarboxylsyre der forekommer flere planter med sur smag, bl.a. rabarber. Calcium danner det tungt opløselige salt, calciumoxalat, med oxalsyre. Fødevarer der indeholder store mængder oxalsyre kan hæmme absorptionen af calcium fra tarmkanalen. Da calcium er nødvendig for knogleopbygningen og for en lang række andre fysiologiske funktioner bl.a. normal muskelfunktion kan en lav calciumoptagelse være problematisk. Planter med højt oxalsyreindhold fx rabarber og spinat tilsættes ofte en calciumchloridopløsning for at fælde oxalsyren som calciumoxalat, derved sikres calciumoptagelsen fra tarmkanalen.

Levested: Skovbund i løv- og nåleskov, især på den lidt, men ikke meget, næringsfattige bund.

Udbredelse: Almindelig til meget almindelig i skove landet over.

Log på for at se et kort over Naturbasens observationer af Skovsyre.

Hvornår ses den? Den blomstrer april-maj.

Status: Arten er almindelig i Danmark [?]




Denne beskrivelse er skrevet/redigeret af en til flere personer baseret på en 1. udgave skrevet af Poul Evald Hansen d. 07-02-2018. Beskrivelsen er senest redigeret af Poul Evald Hansen d. 07-02-2018.
Se historik
.

Litteratur brugt til denne beskrivelse:
Dansk Flora 1. udgave, Gyldendal 2006, Redaktion Signe Frederiksen, Finn N. Rasmussen og Ole Seberg. Mange forfattere. ISBN: 87-02-03032-2

Den Ny Nordiske Flora (På dansk ved Jon Feilberg,ISBN 87-02-02997-9)

Danmarks Vilde Planter, Skytte-Christiansen, Branner og Kock 1964 ff.

Det danske wikipediaopslag om oxalsyre.





Klik her for avanceret søgning i observationerne


Om www.fugleognatur.dk | Indhold | Vilkår | Kvalitetssikring | Hjælp | Retningslinier | Ordforklaring | Persondata | Translator